Næste år er TV2 klar med efterfølgeren til Årgang 0 – når man følge nye familier i Årgang 2020. Familierne skal igen følge fem familier, og hvis alt går efter planen, så skal man følge dem de næste 18 år.
Endnu ikke født
De fleste af de kommende kendte babyer befinder sig på nuværende tidspunkt i deres mors mave, men man kender allerede kønnene, da alle forældreparrene har valgt at de ville kende kønnet inden fødsel.
I denne omgang kommer de fem børn til at bestå af tre drenge og to piger. En af babyerne har allerede set dagens lys, mens resten af mødrene forventes at nedkomme første kvartal af dette år. Det skriver Reality Portalen.
Lisbeth & Christian
Lisbeth og Christian fra Espergærde på Sjælland venter sig en lille pige, og de har meldt sig til programmet med håb om at forevige de første 18 år af deres barns liv. Den lille nye pige bliver lillesøster til to.
”Årgang 2020 er en mulighed for at få foreviget de første 18 år af vores tredje barns liv og en mulighed for at se vores personlige udvikling, både for os selv, men også for vores to andre børn. Måske vil vi undervejs få nogle spørgsmål, som vi ikke selv havde tænkt over, men som kan åbne op for en endnu bedre dialog i vores familie,” fortæller forældrene til TV2.
Foto: Mikkel Dahlgren Faurholt / TV 2. Her ser man Lisbeth på 29 og Christian på 42 fra Espergærde.
Maria & Daniel
Maria og Daniel fra Lyngby er et ungt par, som også er førstegangsforældre. De skal have en lille dreng.
”Da vi så, at TV2 ledte efter deltagere til ‘Årgang 2020’, meldte vi os, fordi vi synes, det kunne være en sjov og spændende oplevelse. Vi synes, det er så fedt, at vi kommer til at have alle disse år på film, så vi altid kan gense dem. Vi synes også, det kunne være sjovt at vise, hvem vi er, og hvordan vores familie fungerer,” fortæller de til TV2.
Foto: Oliver Thorngaard / TV 2. På billedet er Maria på 21 og Daniel på 23 fra Lyngby
Mette & Jonas
Mette og Jonas fra Fyn er ligeledes første gangs forældre, og de glæder sig til at kunne vise deres første barn optagelser af hans opvækst uden omsvøb.
”Det startede med at være en spontan idé blot for eventyrets skyld. Men nu ser vi en helt unik mulighed for at give vores barn et særligt indblik i vores udfordringer som forældre, i stedet for at det bliver genfortalt i en 30 år gammel efterrationalisering, hvor der bliver poleret de helt rigtige steder, fortæller de kommende forældre til TV2.
Foto: Mikkel Dahlgren Faurholt / TV 2. Her ser man Mette på 32 og Jonas på 33 fra Morud på Fyn.
Lena & Mads
Lena og Mads er også klar til at deltage i programmet, og de havde en lidt speciel motivation for at melde sig.
”Vi vil gerne vise resten af Danmark, at selv om vi har valgt at bosætte os på landet, er det ikke ensbetydende med, at vi er nogle bonderøve. Vi vil gerne vise de skønne muligheder, man har, ved at bo på landet og vise, hvordan vi giver vores børn en barndom med fantastiske naturomgivelser og masser af plads at boltre sig på, ” fortæller parret til TV2.
Foto: Mikkel Dahlgren Faurholt / TV 2. Du kan også møde Lena på 26 og Mads på 25 fra Mjels på Als.
Maria & Nikolaj
Maria og Nikolaj er store fans af forgængeren Årgang 0, og det var grunden til at de meldte sig. Også de er første gangs forældre, of de skal have en lille pige.
”Vi er vokset op med ‘Årgang 0’, og vi har altid haft en stor kærlighed til programmet. Vi synes derfor, det kunne være spændende at være med til at fortælle historien om Danmark i de kommende år igennem vores familie, vores valg og vores hverdag,” udtaler de til TV2.
Man kan følge de forskellige par på TV til næste år.
Foto: Mikkel Dahlgren Faurholt / TV 2. Her er gravide Maria på 27 og Nikolaj på 26 fra Mørke.