Slut med affaldssortering? Nu vil de have os tilbage til én spand

Af: Alberte B. C.

|

10/06/2025

Nyheder
Foto: pikselstock/Shutterstock
Sådan vil de ændre hele affaldssorteringen.

Lige nu læser andre også

Hvis du er en af dem, der står og roder med otte forskellige skraldespande i køkkenet, er der nye toner, du bør høre.

For interesseorganisationen 1spand.nu går nu til angreb på hele grundlaget for affaldssortering i hjemmet – og de bakker det op med en dugfrisk analyse.

Analysen konkluderer, at Danmark kan spare 1,5 milliarder kroner årligt og samtidig forbedre klimaindsatsen, hvis man lader maskiner tage over.

Organisationen, der blev stiftet sidste år, vil i stedet indføre central sortering ved hjælp af robotarme, sensorer og kunstig intelligens.

Martin Ågerup, tidligere direktør i Cepos og medlem af styregruppen i 1spand.nu, siger til TV 2:

"Det er ikke den mest effektive måde at gavne klimaet eller for at sikre genanvendelse. Det er et dyrt system at køre videre med, så det gælder om at få det lavet om nu."

Han afviser samtidig kritikken om dovenskab og understreger, at fejlkilderne ved borgernes sortering er for store.

I stedet for at bruge tid og energi på fejlsortering, mener han, det giver mere mening at automatisere affaldshåndteringen fuldstændigt.

Stifteren af 1spand.nu, erhvervsmanden Gunnar Kjems, tilføjer i en pressemeddelelse, at analysens konklusioner bør få politikerne til at skifte kurs:

"Vi gør vores bedste og tror, at vi gavner miljøet, fordi politikerne bilder os det ind. Men vi bliver snydt."

Ifølge professor Henrik Wenzel fra SDU, der har gennemgået analysen, er der noget om snakken.

Han kalder den "overordnet fornuftig" og mener, at central sortering giver en langt større miljøgevinst.

Anbefalet til dig