Slut med flyrejserne: Ryanair trækker sig

Af: Alberte B. C.

|

27/11/2024

Nyheder
Foto: Shutterstock
Slut med at flyve herfra

Lige nu læser andre også

Ryanair trækker sig helt fra Aalborg Lufthavn til foråret og reducerer samtidig kapaciteten i andre danske lufthavne.

Det betyder farvel til ruter til både London og Costa Brava, som selskabet ellers har fløjet til i år.

Beslutningen skaber debat om årsagerne.

Ifølge luftfartsmediet Check-in.dk skyldes det blandt andet, at Ryanair står over for forsinkelser i leveringen af nye fly fra Boeing. Det skriver Ekstra Bladet.

Samtidig kan den kommende danske passagerafgift spille en afgørende rolle.

Flere faktorer

Lufthavnsdirektør Niels Hemmingsen fra Aalborg Lufthavn mener, at Ryanairs exit skyldes en kombination af udfordringer.

"Jeg tror ikke, at kun det er kapacitet, der ligger også noget performance og den kommende passagerafgift bag... Det er en cocktail af det hele," siger han til Check-in.dk.

Passagerafgiften, som træder i kraft næste år, vil gøre det 30 kroner dyrere at flyve ud af Danmark.

Ryanair har tidligere kritiseret denne afgift skarpt og peger på, at den kan gøre Danmark mindre attraktivt sammenlignet med nabolande som Sverige, der har droppet lignende afgifter.

Flere ruter forsvinder i Danmark

Ryanairs retræte fra Aalborg er ikke den eneste ændring i Danmark.

Billund Lufthavn står til at miste flere ruter til sommer, og Aarhus Airport mister forbindelsen til Faro i Portugal.

Selskabets marketingdirektør, Dara Brady, udtalte for nylig, at Ryanair vil prioritere vækst i Sverige frem for Danmark på grund af afgiftens indvirkning på billetpriser og konkurrenceevne.

Beslutningen vækker bekymring blandt de mindre danske lufthavne, der i forvejen kæmper for at fastholde internationale ruter og styrke deres position.

Anbefalet til dig