Små børn som parkeres i institutioner får lavt selvværd og følelsen af at være forladt

28/11/2019

Christian Granhøj Skouboe

I Portugal mener man, at kvalitetstid med bedstemor er langt sundere for børnene end at opholde sig i institution. Foto: Shutterstock
Vores børn bruger rigtig meget tid i institution, og det kan ende med at gå alvorligt ud over deres udvikling. I Portugal er de yderst bekymrede, og Sofia Lusa der er vicepræsident for Psykologordenen siger, at der skal ændres noget hurtigt, for at det ikke skal ende galt. Vi har talt med den danske børnepsykolog, Mette Carendi, og fået hendes syn på sagen i forhold til danske børns forhold.

Mest læste i dag

Der er store bekymringer i Portugal.  Deprimerede børn med lav selvtillid og følelsen af, at de er forladt, er ifølge Sofia Lusa konsekvensen af, at helt små børn er væk fra deres forældre i gennemsnit 39,1 timer om ugen. I Danmark er børnene også i institution i mange timer om ugen. Så måske vi også ender med samme problemstilling her.  

Danske tilstande lige så slemme

I Portugal har de rekorden for at børnene bruger længst tid i institution, men vi er stort set på samme niveau i Danmark. Sofia Lusa bekymrer sig især om, at små børn er for længe i institution. Den portugisiske psykolog siger, at børn under to år max må tilbringe formiddagen i institution, og resten af tiden skal bruges med forældre eller bedsteforældre ellers kan børnene blive deprimerede, få lav selvtillid og føle sig forladte.

Børn har brug for kontinuitet

Mette Carendi, der er børnepsykolog, er også yderst bekymret for de danske børn. Hun mener ligesom Sofia Lusa, at der er store problemer i institutionerne. Det kan ganske enkelt give barnet følelsen af forladelse, at være væk fra familie eller primære personer i mange timer.

En moden gruppe af voksne

Mette ser også med bekymrede øjne på børnenes lange dage i institution, og mener at der må laves markante ændringer.

I forhold til den konkrete sag fra Portugal, siger Mette Carendi, at det er svært komme med kommentarer, da man ikke ved, hvad der lægges vægt på i forhold til undersøgelsen, men hun forklarer, at det er fuldstændig rigtigt, at et lille barn, der er for meget i institution, ikke er optimalt. Det er et kæmpe problem, og noget der skal gøres noget ved.

”Det barnet har allermest brug for – helt frem til skolestart faktisk, men i særdeleshed i de første to til tre leveår er tilknytning. Det er der, hvor barnets tilknytningsmønster dannes. Den måde det bliver dannet på er kontinuitet. Det vil sige, at det er vigtigt, at barnet er sammen med den samme gruppe. Det behøver ikke kun være den samme person. Bare det er den samme gruppe af modne voksne, som påtager sig tilknytningsansvaret,” forklarer Mette.

Pædagoger ikke uddannet til tilknytningsansvaret

Mette fortæller, at et lille barn ikke selv kan regulere sine følelser. Og i institutionen kan det være svært at være der for barnet, så det får den rigtige tilknytning. I forvejen er der, ifølge Mette, for få ansatte i institutionerne. Men det er faktisk ikke det eneste problem. Det opstår, når de voksne ikke er der kontinuerligt. I en institution vil der selvsagt ofte være udskiftning i personalet, men det er meget frustrerende for et lille barn, at skulle miste sine voksne hele tiden.

”Det er ikke nok, at der er nok voksne. Det handler også om, at det er voksne, der er der kontinuerligt, og som samtidig forstår at tage tilknytningsansvaret på sig. De tre elementer har vi ikke i vores institutionsmodel. Du er heldig, hvis der en pædagog, der kan finde ud af det, men det er ikke på pensum. Du lærer ikke på pædagogstudiet, hvordan du laver tilknytning, og hvad det betyder i praksis, når et barn søger. Hvordan de skal gøre det helt lavpraksis,” fortæller Mette.

Vigtigt med den rigtige kontakt

Mette fortæller, at det alle børn har allermest brug for de første år, er kontinuerlig en-til-en-kontakt, og det får de for lidt af. For mange børn vil ellers ende som børn som ikke kan vise følelser. Hun fortæller, at det er utroligt vigtigt, at børn får den rigtige kontakt og ikke bare bliver guidet til at tage jakke på eller spise sin mad.

”Den udviklende kontakt. Det der når der er nogen, der har rigtig interaktion med barnet og øjenkontakt, smil, fortælling og snak der hjælper dem med deres følelser. Når det bliver skåret ned til et minimum. Så vil det have en negativ konsekvens for børns udvikling,” fortæller Mette.

Konsekvenserne bliver ifølge Mette umodenhed, og at barnet får svært ved at vise følelser. Verden bliver i det hele taget mere sort og hvid. Der kan være risiko for at barnet bliver mere følelseskoldt og selvcentreret. Eller følelsesmæssigt sårbar. De mindste ting i livet kan knække dem fuldstændig. De kan også ende med at få svært ved at knytte følelser, fordi de har følt sig forladt.

1,5 år barsel

Ifølge Mette er det et virkelig skidt tidspunkt, at folk stopper på barsel på. Fordi det er der i et barns liv, hvor tætte interaktioner især er vigtige.

”Barnet kan bedre holde til det, når det bliver ældre. De kan godt slippe afsted med institution, men det er vigtigt, at pædagogerne så er sekundær tilknytningsperson, og forældre er primær,” fortæller Mette.

Lige fungerer det ikke, mener Mette. Hun vil gerne have barslen forlænget til minimum 1,5 år.

”Det er ikke godt, at barnet kommer i fremmede arme, når barnet er allermest rædselsslagen for at være det. Barnet forstår ikke, at du kommer tilbage. Derfor sætter det i et skrig, når du går. Det er forfærdeligt for barnet, fordi det ikke har evnen til at gennemskue det. Det med at institutionen er skabt for barnet og dets udvikling. Det er noget pis. Det er det overhovedet ikke. De går kun i institution, fordi mor er kommet på arbejdsmarkedet. Det er vigtigt at hun er det, men det har haft en uheldig bivirkning for børnene,” udtaler Mette.

Institutionerne skal nytænkes

Måden institutionerne hænger sammen på, stemmer ikke overens med det, som børnene har behov for.

”Hvis vi har børn på 10 måneder i institution. Det kan vi egentligt godt. Vi skal bare sørge for, at den person barnet knyttes til, er der kontinuerligt, og at der kommer tilknytning til det lille barn. Jeg vil dog altid anbefale forældre at blive hjemme længere. Eller få bedsteforældre til at passe. For det er netop en kontinuerlig voksen, der gerne skulle være i børnenes liv i mange år.” fortæller Mette.

Mette mener, at pædagogerne er for pressede, og der ikke tid nok til den meget vigtige en-til-en-kontakt.

”Vi skal også have tilknytning på pensum på pædagogstudiet. Hvordan du etablerer tilknytning. Lige nu er der også meget debat om, at pædagoger skal forholde sig professionelt, og ikke må knytte sig til børn. Men det er ikke sådan tilknytning fungerer. Hvis vi vælger at uddelegere omsorgen, så skal pædagogerne knytte sig til børnene. Det er den eneste måde, hvor vi sikrer deres udvikling. Ellers så taber alle. Så den der berøringsangst overfor at pædagogerne kun må agere professionelt. Det kan vi godt glemme. Ellers skal vi holde dem hjemme,” fortæller Mette.

Mettes sidste råd er, at holde de små hjemme så meget som muligt. Har du mulighed for det så hold dem hjemme. Hun tilføjer, at det selvfølgelig er svært, at få ens liv til at hænge sammen økonomisk, hvis man skal gå hjemme. Men det er vigtig at observere sit barns adfærd.

”Jeg vil også anbefale at holde mange fridage. Det ved jeg godt, at pædagoger ikke er så vilde med, fordi de gerne vil have, at børn vænner sig til at gå i børnehave, for at få det til at fungere – og det forståer jeg godt, men tilknytningen til forældrene er den vigtigste, og vi er nødt til at tage det ansvar på os. Der måtte gerne skabes mere fleksibilitet i mor og fars arbejdsliv, så man ikke behøver at bruge institution så heftigt. Det betyder ikke, at alle kvinder skal gå hjemme, men vi skal til at tænke kreativt, og vi skal også gerne have far mere hjem,” slutter Mette af. 

 

Anbefalet til dig