Selvom sommeren er over os, så er den nuværende inflation nærmest højere end temperaturen udenfor. Det får danskerne til at spare så meget som overhovedet muligt.
Der er aldrig blevet handlet så mange tilbudsvarer som lige nu, og det vil nok ikke stoppe før inflationen en dag er faldet markant. I juni måned var inflationen i Danmark 8,2 procent sammenlignet med juni måned 2021 - den højeste stigning i 40 år.
De fleste ved at man kan spare penge ved kun at handle et par gange i ugen samt at købe tilbudsvarer. Men det er ikke kun i supermarkedet, at man kan spare penge.
På en forholdsvis simpel måde kan du nemlig spare penge på dit fitness abonnement, hvis du er kunde hos Fitness World. Hos Fitness World kan man tilkøbe “all in” for 120 kroner i måneden.
Gør man det, så kan én gang om dagen vælge mellem en forskellig række af produkter, som blandt andet omfatter proteindrikke, proteinbarer og vitamindrikke. Sidstnævnte er mærket med et pant b-mærke, hvilket giver 1,5 krone pr. flaske.
Og det er her at muligheden for at spare penge opstår. Hvis du tager en vitamindrik med pant b hver dag, så får du omkring 45 kroner i pant.
Trækker du 45 kroner fra de 120 kroner, som du betaler for “all in”, så giver du altså kun 75 kroner for tilkøbet. Dog betyder det så også, at dit udvalg er begrænset til tre forskellige vitamindrikke.