Smidt ud: Helga og søstre dumpes som affald

22/05/2020

Christian Granhøj Skouboe

Helga og hendes tre søstre blev smidt ud, som var de affald. Foto: Shutterstock
Killingen Helga og hendes tre søstre blev lagt i en indkøbskurv og sat ud til vejen som affald. Heldigvis var der en handlekraftig mand, som sørgede for at redde de tre killingepiger.

Mest læste i dag

I midten af april fik vagtcentralen 1812 et opkald fra en meget bekymret mand. Mandens nabo havde opdaget 4 små killinger udenfor hans hus, i den haveforening hvor han boede. Ingen vidste hvor killingerne kom fra, men pludselig lå de i en stak og kaldte på deres mor, i naboens have. 

I blandt disse killinger var lille Helga. Naboen ønskede ikke at have killingerne på sin grund og han ville ikke bruge tid på at hjælpe dem. Det fortæller Dyrenes Beskyttelse. 

Helga og hendes søstre blev derfor lagt i en gammel indkøbskurv og sat ud i vejkanten som affald. Da manden så hvad naboen havde gjort, skyndte han sig at kontakte vagtcentralen, som kunne hjælpe ham med at redde Helga og hendes søskende.

Manden forsøgte at finde missemor, men hun var ikke til at finde. Det var derfor et kapløb med tiden, da de små killinger havde akut brug for mad og varme, for at de kunne overleve.   

Sådan ender det for Helga

Emil, som er kredsformand ved Dyrenes Beskyttelse, tog med det samme afsted for at hente Helga og hendes søstre. Da han kom frem, var de fire killinger kolde og sultne og de blev derfor straks bragt til Fyns Internat, hvor de kunne få behandling de havde brug for. De fire killingepiger fik først og fremmest en flaske og en masse varme.

De fire killinger var alt for små til at få nye hjem endnu. Derfor er de fire killingepiger nu kommet i pleje ved deres nye plejemor, Anette. Nu får Helga og hendes søstre alt den kærlighed og omsorg de har brug for, alt imens Anette sørger for at killinger får masser af mad og tager ordentligt på.  

Helga og hendes søstre var bare 3 uger da de blev lagt i en indkøbskurv og overladt til sig selv. Heldigvis blev de fundet og bragt til Fyns internat. Hver eneste sommer efterlades flere tusinde killinger til deres egen skæbne. Hvis ikke Helga og hendes søstre var blevet fundet, havde de ikke overlevet. 

 

Anbefalet til dig