Smitte med ny variant: Flere hundrede danskere skal nu isoleres

03/05/2021

Sarah Steenfeldt

Foto: Shutterstock
Mere end 200 personer sendes nu i isolation.

Mest læste i dag

Et smitteudbrud i en virksomhed beliggende i Hovedstadsområdet, betyder nu at mere end 200 personer er sendt i isolation. Det skyldes at det er konstateret, at der er tale om smitte med den nye britiske coronavariant, der også har nedsat følsomhed overfor antistoffer.

Det meddeler Styrelsen for Patient Sikkerhed på Twitter, mandag eftermiddag.

Varianten der er tale om minder meget om den britiske variant B117, som er den mest udbredte i Danmark i øjeblikket.

Der er konstateret smitte med både B117 og varianten der hedder E848K. Denne mutation resulterer i, at varianten er mere modstandsdygtig overfor antistoffer. Det betyder imidlertid dog ikke, at vaccinen mod Covid-19 ikke virker mod netop denne virusvariant - men ifølge Statens Serum Institut er det fortsat noget, som forskere forsøger at klarlægge.

Opfordret til isolation og test

"Der er konstateret smitte med B.117+E484K blandt medarbejdere på en virksomhed i hovedstadsområdet. STPS_DK (Styrelsen for Patientsikkerhed, red.) har iværksat intensiveret smitteopsporing og mere end 200 nære kontakter og deres nære kontakter er blevet opfordret til isolation og test. Udbruddet er under kontrol," lyder det mandag fra Styrelsen for Patient Sikkerhed.

På Twitter deler Styrelsen for Patient Sikkerhed også en guide for, hvornår man er nær kontakt. 

På deres hjemmeside kan man ligeledes læse mere omkring, hvordan man bør forholde sig hvis man er nær kontakt til en person der er smittet med Covid-19.

 

 

 

Anbefalet til dig