To smittede døde: Vigtigt tal stiger

21/09/2020

Christian Granhøj Skouboe

Foto: Shutterstock
Mandag er der nok en gang flere end 400 nye smittetilfælde her til lands.

Mest læste i dag

Mandag er der nok en gang nye coronatal.
Efter et par dage hvor antallet af nye smittede har været historisk højt for Danmark, så fortæller Statens Serum Institut mandag, at der blevet registreret 418 nye smittede det seneste døgn. 

Eksperter har peget på antallet af indlagte som et nøgletal i at vurdere epidemien, da det gik et fingerpeg om, hvor presset hospitalsvæsnet er. Mandag stiger dette tal med otte. Det betyder, at der nu i alt er indlagt 75 coronasmitttede på hospitaler i hele landet. 

To er døde. 

Politiet måtte rykke ind

Fredag fortalte statsminister Mette Frederiksen (S), at situationen i Danmark nu var af sådan en karakter, at det igen var tid til at indføre landsdækkende restriktioner, der kan bidrage til at holde smitten nede. 

De landsdækkende restriktioner trådte i kraft lørdag, og generelt har politiet kun haft roser til overs for danskernes beredvillighed til at tage de nye restriktioner til sig. Dog var der enkelte undtagelser. Flere gæster havde eksempelvis glemt mundbind, da de var taget ud og spise på spisesteder

Det skete i Fredensborg måtte politiet søndag eftermiddag ved 17-tiden henholdsvis vejlede om og give påbud i forbindelse med manglende brug af mundbind. På et af spisestederne blev ejeren vejledt om, at der skal benyttes mundbind også selvom der ikke er kunder i forretningen, på et andet spisested blev der givet et påbud da der ikke var skiltet med maks. antal gæster ligesom en medarbejder blev vejledt om korrekt brug af mundbind, og et tredje sted blev der givet påbud til en gæst, som ikke bar mundbind, oplyser politiet. 

 

Anbefalet til dig