Smitten eksploderer: Kæmpe stigning i antallet af smittede danskere

Nyheder
Foto: Shutterstock
Fredag stiger antallet af nysmittede eksplosivt.

Lige nu læser andre også

Fredag sætter Danmark desværre endnu en trist rekord. 

Antallet af nysmittede med coronavirus det senste døgn er 1.191. Siden i går er 3 døde og yderligere 33 er blevet indlagt. 28 er blevet udskrevet fra danske sygehuse, hvilket betyder, at der er 5 smittede flere indlagt fredag. 

451 har overstået deres infektion siden i går ved samme tid. 

Bedre smitteopsporing fremover

Sundheds- og Ældreministeren har besluttet at forstærke kapaciteten i smitteopsporingen, så den kan håndtere op til 3.000 nysmittede pr. dag.

Det er en markant udvidelse af den nuværende indsats, som allerede omfatter mange hundrede ansatte.

”At få smittekæderne brudt er helt essentielt og det kræver et samspil mellem borgerne og myndighederne så opsporingen kan forløbe så smidigt som muligt. Med stigende smittetal har vi en stor fælles opgave foran os. Derfor er det vigtigt, at vores kapacitet løbende forøges, så vi hele tiden er på forkant med udviklingen,” siger Anette Lykke Petri, direktør for Styrelsen for Patientsikkerhed.

Siden juni har der været oprettet en smitteopsporingsenhed under Styrelsen for Patientsikkerhed, der med støtte fra den Nationale Operative Stab under Rigspolitiet arbejder med at tilbyde støtte med kontaktopsporing af nære kontakter. Hver dag bistår kontaktopsporingsenheden i Jonstruplejren Styrelsen for Patientsikkerhed med smitteopsporingsarbejdet og særligt med at opspore nære kontakter til de smittede, som styrelsen har været i kontakt med.

 

Anbefalet til dig