Smitten skal begrænses: Praktiserende læger indfører nyt tiltag

Nyheder
Patienter kan nu besøge lægen digitalt. Foto: Shutterstock
For at begrænse risikoen for smitte med corona kan patienter landet rundt fremover få videokonsultationer med deres egen læge på mobil eller tablet, når lægen vurderer, at en videokonsultation kan være et godt alternativ til telefon eller fysisk fremmøde.

Lige nu læser andre også

For at begrænse risikoen for smitte med corona kan patienter landet rundt fremover få videokonsultationer med deres egen læge på mobil eller tablet, når lægen vurderer, at en videokonsultation kan være et godt alternativ til telefon eller fysisk fremmøde. I et tæt samarbejde har staten, regionerne, de praktiserende læger og private it-leverandører skabt mulighed for, at patienter og praktiserende læger via appen ”Min Læge” kan tale med hinanden pr. video.

Sundheds- og ældreminister Magnus Heunicke ser store potentialer i den nye videoløsning. Det fortæller ministeren onsdag middag i en pressemeddelelse, som netop Sundheds- og Ældreministeriet har offentliggjort. 

”Vi skal holde mest mulig afstand og begrænse fysisk kontakt, og vi skal hjælpe sårbare patienter med at undgå smitterisiko, hvor vi kan. Men samtidig er der mange danskere, der har behov for at tale med deres praktiserende læge, fordi de frygter at være smittet med corona eller har et andet helbredsproblem. Her kan video i en række tilfælde være en rigtig god mulighed," siger Magnus Heunicke.

Glæder sig over ny mulighed

Formanden for Praktiserende Lægers Organisation (PLO), Christian Freitag, er overbevist om, at både læger og patienter vil tage godt imod den nye mulighed for videokonsultationer:

“Takket være en meget stor og hurtig indsats er det lykkedes os at få denne løsning klar, så vi kan tilbyde mange af vores patienter en nem og sikker adgang via appen “Min Læge”. Det er en stor hjælp i arbejdet med at begrænse corona-smitten, og samtidig kan vi beholde kontakten til vores patienter,” siger Christian Freitag.

Formanden for Danske Regioner, Stephanie Lose, glæder sig glæder sig over, at danske patienter nu får nye digitale muligheder, så ma hurtigt kan komme i kontakt med sin læge. 

”Ved fælles indsats er det lynhurtigt lykkedes at komme i mål, så de praktiserende læger kan tilbyde patienterne smittefri konsultation. Videokonsultation hos egen læge på mobil eller tablet er et kæmpe plus for patienterne, også når vi er forbi COVID-19. Kæmpe ros til PLO for at rykke på tingene og til de praktiserende læger for deres omstillingsparathed,” siger Stephanie Lose.

 

Anbefalet til dig