Smitten spreder sig i dansk by: Epicenter på plejehjem og flere skoleklasser er sendt hjem

15/06/2020

Julie Møller

Foto: Shutterstock
Det gik ellers så godt i den nordjysk kommune Hjørring, hvor de i lang tid har kunne vise lave tal for smittede med coronavirus. Men noget er gået galt. Det skriver JP.dk.

Mest læste i dag

Smitten har nemlig bredt sig på plejehjemmet Vendelbocentret i Sindal, hvor det tirsdag startede med, at en enkelt medarbejder blev testet positiv. Siden er tallet vokset løbende for både ansatte og beboere

Seneste status mandag morgen er, at der nu i alt er 25 smittede: 13 ansatte og 12 beboere. Det skriver Nordjyske ifølge JP.dk 

Ifølge artiklen har plejehjemmet i det nordjyske plads til 64 beboere og har tilknyttet 64 ansatte. Kommunens ældreafdeling havde håbet, at smitten var blevet begrænset til en enkelt afdeling med 15 beboere. Det skulle vise sig ikke at stemme overens med virkeligheden, da det sent søndag viste det sig, at også en beboer på en anden afdeling er smittet.

“Jeg vil sige, at hvis vi havde troet, at det (coronavirus. red.) var et overstået kapitel, og vi kunne begynde at åbne hele samfundet igen, viser det her, at det er det langt fra. Så ja, jeg er bekymret over det. Det er vi da alle sammen: vores medarbejdere, pårørende og beboere,” udtalte Leif Serup, direktør for Sundheds-, Ældre-, og Handicapforvaltningen i Hjørring Kommune, søndag.

Har også spredt sig til skoleklasser

Desværre har smitten også bredt sig udenfor plejehjemmet. I sidste uge blev to skoleklasser og flere medarbejdere fra Bagterpskolen i Hjørring sendt hjem, efter at to elever i 0. og 3. klasse er blevet konstateret smittet.

Søndag aften fik forældre til en 4. klasse på Højene Skole i byen også at vide, at deres børn skulle blive hjemme, da en elev i klassen er konstateret smittet. Tre lærere er også sendt hjem, skriver TV 2 Nord, ifølge JP.dk. Og i nabokommunen Frederikshavn er en 7. og en 9. klasse samt en lærer fra Privatskolen sendt hjem efter to smittetilfælde blandt elever.

Ifølge artiklen har Statens Serum Institut og Styrelsen for Patientsikkerhed meddelt Hjørring Kommune, at al personale i kommunens hjemmepleje nu skal testet for coronavirus regelmæssigt.

 

 

 

Anbefalet til dig