Dagens coronatal er igen meget høje.
For første gang nogensinde er antallet af registrerede smittede på en dag højere end 4000. De seneste 24 timer har Statens Serum Institut registereret 4.034 nye smittede.
Det er ud af i alt 124.707 foretagede prøver, oplyser Statens Serum Institut.
Siden i går er 17 smittede personer afgået ved døden.
Flere end 500 indlagte
Torsdag stiger antallet af indlagte nok en gang.
Siden i går er 120 nye personer blevet indlagt. Det resulterer konkret i, at det samlede antal indlagte personer på sygehuse i Danmark stiger med 23. Det betyder, at der nu er over 500 indlagte personer i landet.
Helt præcist befinder der sig nu 516 smittede personer på sygehuse på tværs af Danmark.
76 af disse ligger på intensiv, mens 46 får livgivende hjælp af en respirator. Det oplyser Statens Serum Institut i de daglige smittetal torsdag.