Snart bliver ALDI-butikker til Rema 1000: Her kan du spare op til 70 procent

Af: Thea Andersen

|

13/09/2023

Nyheder
Foto: Shutterstock.com
Foto: Shutterstock.com
18 nordjyske ALDI-butikker starter ophørsudsalg fredag den 22. september. Kunderne kan spare helt op til 70 % i sidste åbningsuge. Sidste åbningsdag er senest torsdag den 28. september 2023.

Lige nu læser andre også

ALDI har solgt størstedelen af sine danske butikker til REMA 1000.

18 af dem ligger i Nordjylland. De lukker alle i uge 39 og overdrages herefter til REMA 1000.

Det skriver kæden i en pressemeddelelse.

Det drejer sig om:

  • ALDI Aabybro, Vestergade 2

  • ALDI Blokhus, Vesterhavsparken 1

  • ALDI Brønderslev, Østergade 38

  • ALDI Farsø, Holmevej 3

  • ALDI Gamle Skagensvej 101, Frederikshavn

  • ALDI Gærumvej 35, Frederikshavn

  • ALDI Hadsund, Broparken 2

  • ALDI Hals, Midtergade 23

  • ALDI Hanstholm, Bytorvet 57

  • ALDI Hirtshals, Doggerbanke 1

  • ALDI Hobro, Banegaardsvej 4

  • ALDI Løgstør, Limfjordsvej 2

  • ALDI Hjørringvej 56, Nr. Sundby

  • ALDI Viaduktvej 7, Nr. Sundby

  • ALDI Skagen, Chr. Xs vej 12

  • ALDI Støvring, Hobrovej 56

  • ALDI Sæby, Sophus Falcks Vej 4

  • ALDI Thisted, Simons Bakke 70

Gør et kup fra fredag den 22. september

I butikkernes sidste åbningsuge vil der være store rabatter på alle varer i butikken med få undtagelser*. Det gælder både fødevarer og al non-food, eksempelvis køkkenudstyr, værktøj, tøj og boligtekstiler.

Sidste åbningsdag for de nordjyske ALDI-butikker forventes at blive torsdag den 28. september 2023. De kan dog lukke tidligere, hvis der bliver udsolgt før.

Hvor længe tør du vente?

Ophørsudsalget starter fredag d. 22 september kl. 8.00 med 30 % rabat på alle varer i hele weekenden.

Mandag og tirsdag er der halv pris på alt, og i butikkernes sidste åbningsdage onsdag og torsdag er der 70 % rabat, så længe lager haves. Butikkerne lukker, når der ikke er flere varer.

Der vil ikke være fuldt sortiment i butikkerne i den sidste uge, og tilbud fra ALDIs ugentlige tilbudsavis gælder ikke i butikker med ophørsudsalg. Rabatten fratrækkes ved kassen, og varer købt under ophørsudsalg kan ikke returneres.

Farvel og tak efter 45 år

ALDI åbnede den første danske butik i 1977 som den første discountkæde i Danmark. Men efter 45 år siger ALDI Danmark nu farvel.

”Jeg vil gerne sende en stor tak til alle vores loyale kunder og en særlig tak til vores dedikerede og dygtige medarbejdere. Vi håber at se en masse kunder i butikken i de sidste dage, hvor man kan gøre en rigtig god handel med op til 70 % rabat på alle varer,” siger adm. direktør i ALDI Danmark, Finn Tang.

Mange af ALDIs butikker er fortsat åbne. Se adresser og åbningstider for alle butikker på aldi.dk/find-butik og læs mere om vores ophørsudsalg på aldi.dk/ophoers_udsalg

*Der gives ikke rabat på tobak og modermælkserstatning. Der betales fuld pant på drikkevarer.

Anbefalet til dig