Snart kan det være slut med Ketchup

Af: Ida Hansson

|

21/06/2022

Nyheder
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Det er sørgerligt, men desværre også sandt.

Lige nu læser andre også

Selvom den er karakteriseret som en frugt, har tomaten de ernæringsmæssige værdier af en grøntsag, og den anses faktisk for at være en af ​​de vigtigste grøntsager i verden i forhold til dyrkningsarealer, kommerciel anvendelse og forbrug. Der findes to typer dyrkede tomater.

Den ene er tomater til frisk konsum, bedre kendt som de friske tomater, vi køber i forretningerne. De dyrkes normalt dyrket i et kontrolleret miljø i drivhuse. 

Den anden type bliver dyrket på åben mark og høstes mekanisk. De bruges blandt andet til dåsetomater, ketchup, tomatpuré osv. den er bedre kendt som forarbejdningstomater.

”Forarbejdningstomaterne dyrkes på åbne marker, hvilket betyder, at vi ikke kan kontrollere det miljø, de vokser i. Det gør produktionen sårbar over for klimaforandringer. I modsætning til de friske tomater, vi køber hos købmanden, så har den her slags tomater nemlig brug for mere end den rigtige temperatur for at vokse, de har brug for en vis mængde vand, den rigtige jordbund, de rigtige næringsstoffer og naturligvis også landmænd, der ved, hvordan man dyrker denne type grøntsager,” forklarer professor Davide Cammarano fra Institut for Agroøkologi ved Aarhus Universitet i en pressemeddelelse.

I en ny undersøgelse udført i samarbejde med University of Texas, Purdue University, University of Salerno, University of Florida og NASA Goddard Institute for Space Studies forudsiger han store ændringer i tomatforarbejdningsindustrien på grund af de temperaturstigninger fremtiden ser ud til at byde på pga. klimaforandringerne.

Væsentlig indflydelse på fremtidigt udbud

Tomater dyrkes i mange forskellige dele af verden, men tre lande dominerer produktionen af ​​forarbejdningstomaterne: Californien i USA, Italien og Kina.

"Vi ønskede at give en modelbaseret vurdering af, hvordan klimaændringer påvirker produktionen af forarbejdsningstomater. Og Kina, Italien og Californien står for mere end 65 % af den globale produktion, så naturligvis fokuserede vi på disse tre regioner,” forklarer Davide Cammarano.

Forskellige projekterede klimascenarier blev brugt i undersøgelsen, men alle pegede på en fremtid, hvor produktionen af forarbejdningstomater vil ændre sig dramatisk inden for de næste 30-40 år.

Temperaturstigningen er skurken

Som alle andre afgrøder har tomater en optimal temperatur for dyrkning, og temperaturen for optimal udvikling og udbytte ligger mellem 22 og 28 °C afhængig af vækststadiet. Derfor vil den forventede stigning i temperatur gøre det for varmt at dyrke tomaterne, og produktionen til ifølge undersøgelsen falde med 6%. 

Køligere regioner som det nordlige Kina og de nordlige dele af Californien ser ud til at kunne drage fordel af temperaturstigningerne og kan i virkeligheden opnå en konkurrencefordel. Ifølge professoren kan vi faktisk se en fremtid, hvor der efter 2050 ikke længere dyrkes tomater i Italien. I stedet for vil forarbejdningstomater skulle importeres fra Kina eller måske endda dyrkes i helt nye regioner.

Behov for forandring for at bevare en bæredygtig produktion

Ifølge prognoserne fra denne undersøgelse udgør klimaændringer et stort problem for forarbejdning af tomater, og inden for de næste 30 år vil Italien som eksempel ikke længere være i stand til at producere tomater.

"Dette forårsager et problem i forsyningskæden for industrien. Hvis de vil blive i Italien, bliver de nødt til at få tomater fra andre regioner. Logistisk giver det et problem, ligesom det er også temmelig dyrt både i forhold til økonomi og helt sikkert også i forhold til CO2-udledning at transportere tomaterne,” forklarer Davide Cammarano.

Mest læste

Derfor gik grevinde Alexandra fra prins Joachim Grevinde Alexandra har ikke før sat ord på, hvad der medførte, at hun og prins Joachim blev skilt i 2005. I en kinesisk tv-dokumentar, der handler om grevinde Alexandra, har hun for første gang løftet sløret for, hvorfor kærligheden ikke holdt.
Mette Frederiksen 'shopper' hos Rema 1000, Netto m.fl. - men her vil hun ikke handle Mette Frederiksen er ikke kræsen, når det kommer til supermarkeder.

Anbefalet til dig