Snart slut med sne: Her melder DMI om op til 7 graders varme

Af: Thea Andersen

|

05/12/2023

Nyheder
Foto: Nyheder24
Foto: Nyheder24
DMI melder om op til 7 graders varme.

Lige nu læser andre også

Den forrige uge var det rigtig koldt i Danmark med en middeltemperatur på minus tre grader – mere end syv grader under det normale for årstiden.

Det skyldes ikke blot den kolde luft fra nordøst, uden også snedækket mark med opklaringer og tidvis svage vinde, som fik nattemperaturen stedvis til at nå ned helt omkring 15 graders frost, oplyser meteorolog ved DMI Martin Lindberg i 'meteorologens kommentar' på vejrtjenestens hjemmeside.

Dog bringer prognoserne gode nyheder til de, der er trætte af sne og frostgrader, idet en mildere vejr er på vej.

'Den kolde luft over Danmark skubbes mod øst og nordøst, når lavtryk af flere omgange sender svage fronter ind over landet fra vest eller sydvest, ledsaget af lidt sne eller slud,' lyder det.

De kommende dage kommer til at byde på temperaturer omkring plus tre grader, og nætter med frostgrader. Dermed er der ikke udsigt til, at sneen vil smelte hurtigt, men derimod får vi lidt dage endnu med det smukke, hvide landskab.

7 graders varme

I løbet af weekenden forventes endnu mildere luft at strømme op over landet fra sydvest, med perioder af regn.

Temperaturen forventes at stige til mellem to og syv graders varme, hvilket er mere i tråd med normale december-temperaturer. Det betyder, at størstedelen af den nuværende sne vil være smeltet inden søndag aften.

Anbefalet til dig