I disse dage tales der meget om, hvad regeringen og partilederne kan gøre, så der komme gang i dansk økonomi ovenpå corona-krisen. Et af de rigtigt populære værktøjer - i hvert fald hvis man skal lytte til gangsladder og presse-spekulation - er muligheden for at udbetale de feriepenge, som er indefrosset.
Det valgte regeringen og størstedelen af Folketingets partier at gøre natten til mandag. Her blev det klart, at danskerne modtager en såkaldt sommerpakke, hvor en optøning af feriepengene er et af de værktøjer, som politikerne håber vil være med til at sparke gang i dansk økonomi oven på første bølge af coronavirussen. Her har nedlukning, hjemsendelser og tomme turistfælder været en tung byrde for erhvervslivet.
Se her, så mange feriepenge får du udbetalt
Nu står det dog klart, at tre af de i alt fem indefrosne ugers feriepenge bliver udbetalt til oktober. Hvad der skal ske med de resterende to vides endnu ikke, men det forlyder, at der skal forhandles om udbetaling af disse i løbet af efteråret.
Udbetaling er dog ikke nødvendigvis den eneste grund til, at man ønsker at tjekke indestående. Det kan man heldigvis alt gøre. Det eneste man skal foretage sig er, at klikke her for at se, hvor mange penge du har optjent, og som måske får udbetalt, når Danmarks økonomi skal kickstartes endnu en gang.