Mørke rander under øjnene er noget mange unge kvinder døjer med, og som flere også er begyndt at fjerne med kirurgi. Vil man ikke gå så drastisk til værks, så findes der flere gode produkter, som gør underværker for huden. Vi har testet Petitfee; Gold Snail Eye Patch, som blandt andet indeholder snegle og guld.
Dejligt kølende
Den lille guldbøtte indeholder 60 små guldøjenmasker også kaldet patches, som skal placeres under øjnene og sidde der i 20-30 minutter. I vores test var vi otte testere. Da vi får de små patches på, mærkede vi straks den dejlige kølende fornemmelse. De føles godt på huden, og de svier ikke, som nogen patches godt kan have tendens til at gøre.
De fine guldpatches er behagelige at have på i de 30 minutter, vi har dem på, og efter at have taget dem af, kan vi se en betydelig forskel. De mørke rander er væk, og vi føler os friskere og mere opstrammede.
Det er en meget beroligende og fugtgivende øjenmaske, og måske er det kombinationen af guld og snegl, der giver den gode effekt. Masken virker opstrammende og helende og den virker på mørke rander og træthed. Vi kan også se, at vores hud er meget mere fugtet, og har fået en flot glød.
Gode anmeldelser
Det er ikke kun os her på Women24 der er imponerede over de små guldøjenmasker. Grunden til at vi satte os for at teste dem, var alle de gode anmeldelser, som de har fået.
Blandt andet skriver en bruger:
”Jeg er vild med øjenmasker. Den her tager hævelser under øjnene straks efter brug. Den fugter fantastisk, og har helt sikkert været med til at, hjælpe af med de små smilerynker. Et lille tip, opbevares de i køleskabet kan jeg slet ikke beskrive, hvor lækkert det er lægge dem på.”
En anden kvinde er også imponeret, og giver samtidig et godt råd med på vejen:
”Fantastiske patches! Læg dem i fryseren eller køleskabet inden brug, så vil de ikke glide af. De dufter dejligt, er behagelige og har en god effekt. Kan helt klart anbefales!”
Flere brugere er imponeret over den fugt de giver:
”Rigtig fine patches der er meget behagelige at have på. De dufter godt, irriterer ikke huden og er meget fugtgivende. De virker afkølende og lindre hævelse af øjnene, samt beroliger trætheds mørke rander under øjnene. De virker som en god start på dagen.”
Du kan købe Petitfee; Gold Snail Eye Patch til 119 kroner på bl.a. Surisuri.dk