Landet over er ældresektoren ét af de steder, hvor velfærdssamfundet lige nu er mest alvorligt presset.
Ifølge en indsigt i kommunale tal, som fagbladet FOA så på i sommer, havde hver femte medarbejder forladt branchen, så stadig flere ufaglærte må rykke ind for at passe de ældre.
Og ser man på trivslen blandt social- og sundhedsassistenter, så er den blandt de dårligste i gruppen af lønmodtagere. Næsten hver fjerde har i en undersøgelse foretaget af Arbejdstilsynet sagt, at de har følt sig stresset noget af tiden eller hele tiden de sidste 14 dage.
I Sorø Kommune har sosu’erne glæde af et tilbud om trivselstjek på en app og ekstern psykologrådgivning på telefonen, når det brænder på.
Det skriver Howdy i en pressemeddelelse.
De ansatte får tilbud om anonymt at svare på en række spørgsmål om, hvordan de har det via en app, og hvis det så viser sig, at deres mentale trivsel er for nedadgående, bliver de ringet op af en ekstern psykolog og tilbudt en samtale om, hvad der er på spil, og hvad de kan gøre for at få det bedre:
Og det hjælper, fortæller Annemette Trane Hansen, der er tillidsrepræsentant og social- og sundhedshjælper på Egecentret i Sorø:
Har mit liv været indholdsrigt?
Annemette Trane Hansen har brugt trivselsværktøjet siden Egecentret var med til at starte det første forsøg med Howdy, og hun får hver 14. dag fem spørgsmål, hun sætter sig ned og svarer på via app’en på sin arbejds-Ipad:
- Det betyder, at jeg lige får et stop, hvor jeg kan tænke over, hvordan mit arbejde og privatliv går: Har jeg sovet godt? Har mit liv været indholdsrigt?
Og Annemette Trane Hansen er med en anciennitet på 30 år i faget som social- og sundhedshjælper ikke i tvivl om, at det forebygger stress:
- Da min far døde, kunne jeg via spørgsmålene se, hvordan jeg havde det, og så vidste jeg også godt hvorfor. Jeg udfylder troligt app’en, når den kommer, fortæller hun.
Og det gavner samvær med både kolleger og de ældre:
- Jeg havde en kollega, som kom til mig og var ked af det, så anbefalede jeg hende at bruge app’en, og det gjorde hun, og så fik hun et opkald af psykolog-beredskabet, og der blev sat nogen ting i gang. I dag har hun det godt, fortæller Annemette Trane Hansen.
Hun opfordrer alle sine kolleger til at bruge beredskabet, som er anonymt på den måde, at de eneste informationer, der går videre til medarbejdernes ledelse er et overordnet overblik over den generelle trivsel på afdelingerne.
Det kit, der binder os sammen
Det er Leder af hele ældreområdet i Sorø Sundhed og Omsorg, Pia Nyborg Hansen, som i 2015 valgte at bruge det private firma Howdys sundhedsteknologi som tilbud til sine omkring 650 ufaglærte, sosu-assistenter, sygeplejersker, administrativt personale og konsulenter i ældreområdet fem plejecentre, samt stab, sygepleje og hjemmepleje:
Og det har hun ikke fortrudt:
- Vi får indsigt i et område, som vi normalt ikke har indsigt i, konstaterer Pia Nyborg Hansen om det generelle overblik Howdy tilbyder hende på basis af det anonyme beredskab, der støtter den enkelte medarbejder:
- Vi får nogle overordnede tal som ledelse hver måned, og så kan vi tale åbent om det, hvis der er problemer. Som leder kan jeg sige: Jeg kan se på Howdy, at I generelt ikke trives i øjeblikket: Prøv at fortæl mig, hvad det er, der gør det? fortæller Pia Nyborg Hansen.
Hun tror på, at hvis medarbejderne trives, så gør borgerne det også:
- Mange er frustrerede i dag, fordi vi er under et krydspres, når vi både vil gøre vores ældre glade og samtidig er presset af rammerne om arbejdet. Så vores arbejdsmiljø skal motivere os ekstra til at løse opgaven. En god trivsel, er det kit, der binder os sammen og gør, at vi kan holde ud at arbejde i det her fag i dag.
Psykologisk tryghed
Og pointen fra Sundhed og Omsorgs leder i Sorø er ifølge ny stressforskning helt central, når vi som mennesker skal arbejde med et godt arbejdsmiljø.
Det vurderer neurobiolog og ph.d. Karen Johanne Pallesen, der peger på, hvordan ny amerikansk forskning lægger vægt på vores relationer på arbejdspladsen som det vigtigste, når vi skal regulere stress i kroppen:
- Det giver rigtig god mening at have værktøjer, der kan opdage stress tidligt og give værktøjer til, at vi på en psykologisk tryg måde kan gribe ud efter hinanden og tale åbent om det, der er svært,” vurderer Karen Johanne Pallesen.
Derudover forklarer hun, hvordan stress er en både fysisk og emotional ubalance:
- For eksempel kan negative sociale signaler og problematiske relationer trigge kamp-flugt tilstanden, som lukker ned for nervesystemet på en måde, så vi får svært ved at være åbne, lydhøre og tolke hinandens hensigter realistisk, fortæller Karen Johanne Pallesen.
Og her kan netop det at forbinde os positivt med hinanden socialt være afgørende:
- Det handler om at finde ind i en positiv ping-pong, hvor vi skaber tryghed gennem samarbejde og samarbejde gennem tryghed.
- Undersøgelser viser, at har du en fortrolig kollega på jobbet, så kan du holde dit nervesystem i en tilstand af ro, du får det bedre og dit engagement i arbejder bliver meget større, tilføjer hun.
Læs også
