Socialstyrelse opjusterer antallet af covid-19-dødsfald

Nyheder
Den svenske socialstyrelse opjusterer dødstallet til covid-19. Foto: Shutterstock
Antallet af dødsfald opjusteres i Sverige af den svenske socialstyrelse. Deres registreringer af dødsfald er højere end den svenske sundhedsstyrelses officielle tal.

Lige nu læser andre også

Den svenske socialstyrelse opdager omkring ti procent flere dødsfald af covid-19 end den svenske sundhedsstyrelse har offentliggjort. Det fremgik ved gårsdagens pressemøde.

”Vi finder cirka ti procent flere mennesker (der er afgået ved døden, red.), end der er fundet indtil videre i tallene fra Folkesundhedsmyndigheden,” udtalte Mona Heurgren, der er afdelingschef ved Socialstyrelsen ifølge SVT.

”Den store forskel er, at vi også har tilfælde, der ikke er testet i laboratoriet, men hvor den ansvarlige læge har dokumenteret, at det er en patient med covid-19.”

Det er den svenske socialstyrelse, der er ansvarlig for de officielle statistikker, men da dødsårsagerne indrapporteres efter særlige procedurer og skal følge WHOs regelsæt, har styrelsen tre uger til at indsende tallene. Derfor har det taget tid, før alle tal er blevet kendt.

De svenske myndigheder er begyndt at offentliggøre statistikker over de mennesker, der er døde af covid-19 på deres hjemmeside. Socialstyrelsen har fastslået ca. 1.700 coronarelaterede dødsfald.

Ca. 90 procent af de afdøde var over 70 år gamle. Kun én procent var under 50 år. Halvdelen af dødsfaldene er registeret i Stockholm, og de fleste afdøde havde en eller flere kendte, bagvedliggende risikofaktorer.

”Analysen viser, at der er omkring ti procent flere dødsfald end Sundhedsstyrelsen havde registreret på samme tid,” udtalte Mona Heurgren ifølge SVT.

 

Mest læste

Derfor gik grevinde Alexandra fra prins Joachim Grevinde Alexandra har ikke før sat ord på, hvad der medførte, at hun og prins Joachim blev skilt i 2005. I en kinesisk tv-dokumentar, der handler om grevinde Alexandra, har hun for første gang løftet sløret for, hvorfor kærligheden ikke holdt.
Vandt 2,6 milliarder kroner: "Jeg ville ønske, jeg aldrig havde købt kuponen" Andrew 'Jack' Whittaker mistede stort set alt, han havde og holdt af, efter han vandt 2,6 milliarder kroner.

Anbefalet til dig