Søren Brostrøm melder ud: Tiden er inde til at overveje brugen af mundbind

Nyheder
Foto: Shutterstock
Ifølge Søren Brostrøm, så er tiden inde nu.

Lige nu læser andre også

Tiden er inde til at overveje brugen af mundbind - sådan lyder det fra Sundhedsstyrelsens direktør Søren Brostrøm, til TV 2.

I et interview med TV 2, fortæller Søren Brostrøm at Corona-pandemien i Danmark er under kontrol - og derfor bør brugen af test, coronapas og mundbind overvejes.

Der er nok ingen tvivl om, at mange danskere ser frem til, at mundbindet ikke længere behøver være en fast del af hverdagen.

"Vi har den store vaccinationsdækning, lave smittetal og lave indlæggelsestal. Det gør, at det er relevant at diskutere, om man kan skrue en smule ned på restriktioner, brug af mundbind og coronapas i forskellige sammenhænge," fortæller han.

Vaccination af danskerne er også i fuld gang - 40,4 procent af befolkningen har modtaget første vaccine-dosis, mens 23 procent af befolkningen i Danmark er færdig-vaccinerede.

Søren Brostrøm forventer, at brugen af mundbind vil være på dagsordenen, når partierne bag genåbningsaftalen mødes på onsdag. Dog vil han ikke sætte dato på hvornår at danskerne kan slippe for mundbindene.

Kan ikke afvise tredje bølge

Tidligere i dag, har Søren Brostrøm også meldt, at han ikke kan afvise at der kommer en tredje bølge.

Det er også i et interview med TV 2.

Der er nemlig fortsat nogle ubekendte faktorer i kampen mod COVID-19, som kan sætte Danmark en smule tilbage. Det drejer sig om nye varianter af virussen. 

Flere steder i verden har nye varianter sendt lande ud i nye nedlukninger. 

Netop nu kæmper premierminister Boris Johnson og resten af briterne med den såkaldte indiske variant, der slap ind i landet i april. I skrivende stund antages det, at den indiske variant er 50 procent mere smitsom end den britiske, som er den dominerende herhjemme. Det er et sådant scenarie, som Brostrøm ikke kna udlukke, derfor vil han heller ikke slukke alle advarselslamper endnu, fortæller han. 

"Jeg kan ikke aflyse pandemien. Jeg vil heller ikke aflyse alle advarselslamper," udtaler Sundhedsstyrelsens direkør Søren Brostrøm til TV 2.

Han fortæller desuden, at han ikke kan udelukke, at Danmark også rammes af en tredje bølge af COVID-19. 

 

Anbefalet til dig