Sørgelig nyhed: Dansk sportslegende er død

Nyheder
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Ikonet har forladt os, i en alder af 72 år

Lige nu læser andre også

Før vi havde Kasper Schmeichel. Før vi havde farmand Peter. Så havde vi et andet stort navn, der stod i nettet for det danske fodboldlandshold.

Men desværre må vi nu tage afsked med den tidligere landsholdsstjerne, skriver Ekstra Bladet.

I en alder af 72 år har den danske fodboldspiller Birger Jensen nemlig forladt os.

Nyheden kommer fra hans tidligere fodboldklub, belgiske Club Brügge, der har bragt den triste melding på deres Twitter-profil.

“Et ikon har forladt os… Hvil i fred, Birger Jensen”, skriver klubben i opslaget, sammen med et tidligere spillerfoto af hans toptid i klubben.

Og netop en toptid må man sige at han nåede at have med klubben.

Det blev nemlig til hele 394 kampe for Club Brügge, inklusivt to mål for holdet. 

Han var også med til at vinde fem liga-titler og to pokalturneringer. Og som en af hans største præstationer med den belgiske klub, nåede han også at spille i den europæiske cup-finale på Wembley i 1978, hvor han og holdet tabte til engelske Liverpool.

Selvom han brillerede med belgierne, blev det dog kun til 19 optrædener i målet for det danske landshold. 

Det spekuleres at årsagen til de få landsholdskampe skyldes at den daværende træner Sepp Piontek forlangte respekt for autoritet og alvor fra hans spillere - noget der ikke ligefrem beskrev Birger Jensen som spiller.

Anbefalet til dig