Fredag har København Zoo delt en trist nyhed. Havens 39-årige hanelefant, der lød navnet Chang, er desværre gået bort. Klokken 07.10 fredag morgen tabte han kampen mod en sjælden sygdom, der har plagt elefanten i et stykke tid.
Her på siden har vi tidligere beskrevet sygdomme, der udsprang fra en kirtel ved Changs tinding, der bl.a. gjorde, at elefanten måtte indtage 100 smertestillende piller hver dag. Den historie kan du læse lige her:
Blev for meget
Chang blev 39 år. Foto: Zoologisk Have København
Købehavns Zoo har offentliggjort nyheden om dødsfaldet i en pressemeddelse. Heri står det klart, at personalet i den zooligske have ikke havde troet, at arbejdsugen ville slutte på denne måde, da de mødte ind mandag morgen.
"Vi har hele tiden været optimistiske om hans chance for overlevelse. I mandags troede vi, at vi havde nået et vendepunkt, fordi han var begyndt at spise igen. Men efter så lang tids sygdom har immunforsvaret været svækket, og det har formentlig været årsagen til den diarré, der til sidst fik hans krop i chok," fortæller dyrlæge Carsten Grøndahl i pressemeddelelsen.