Søstrene Grene løfter sløret: Nyhed rammer i starten af 2022

Af: Julie Møller

|

01/12/2021

Nyheder
Foto: Shutterstock.
“Den første Søstrene Grene-butik åbnede i Aarhus i 1973, og derfor skal Aarhus også være en af de første byer til at åbne med vores nye butikskoncept, som vi er meget stolte af.”

Lige nu læser andre også

I slutningen af året lukker Søstrene Grene midlertidigt butikken i Bruuns Galleri i Aarhus.

Det er dog kun for en kort stund.

Kædens nye butikskoncept Retail for the Senses skal nemlig danne ramme for butikken i storcenteret i Aarhus, og det betyder, at der skal renoveres og udvides. 

Det oplyser Søstrene Grene i en pressemeddelelse.

I slutningen af året lukker Søstrene Grene midlertidigt butikken i Bruuns Galleri i Aarhus for at renovere, udvide og implementere kædens nye butikskoncept Retail for the Senses. Foto: PR.

Butikken forventes at genåbne i midten af februar, og med det nye butikskoncept har kæden videreudviklet på den velkendte butikslabyrint og arbejdet med belysningen og sanseindtrykkene i butikken.

Det forklarer administrerende direktør og medejer af Søstrene Grene, Mikkel Grene.

“Den første Søstrene Grene-butik åbnede i Aarhus i 1973, og derfor skal Aarhus også være en af de første byer til at åbne med vores nye butikskoncept, som vi er meget stolte af,” forklarer Mikkel Grene og fortsætter:

“Vi har arbejdet hårdt på at skabe en helt ny, vidunderlig butiksoplevelse, og vi er spændte på at fremvise konceptet med en masse oplevelsesrige elementer, som vi håber, at vores kunder vil blive inspireret af.”

Når butikken genåbner, vil den rumme en række nye elementer, som tilsammen rører alle sanser og indbyder til en opdagelsesrig rejse gennem butikken, lover Søstrene Grene. Foto: PR.

Søstrene Grene har været en fast del af Bruuns Galleri, siden centeret åbnede for første gang tilbage i 2003. 

Det glæder Claus Brændgaard, Regional Center Manager i Bruuns Galleri, at kæden vælger at forny sig.

“For os er det meget positivt, når eksisterende butikker i centret opdaterer deres butiksindretning og skaber nye kundeoplevelser. Vi ser frem til, at den nye Søstrene Grene-butiksoplevelse bliver en realitet i starten af det nye år,” slår han fast.

 




 

 

 

Anbefalet til dig