De har tidligere fortalt, at de startede som venner og så blev de kærester. I dag er de gift, Sofie Linde og Joakim Ingversen. De sagde ja til hinanden i 2017 og fire år senere, blomstrer kærligheden stadig.
I et opslag på Instagram hylder Joakim Ingversen nemlig sin kone, i anledningen af hendes fødselsdag.
"I dag har du fødselsdag og solen skinner og det gør den fordi du er verdens bedste kone. Du er verdens bedste mor. Du er min bedste ven, og mit livs kærlighed. Jeg er dig evig taknemlig for du vil leve livet sammen med mig," indleder han sit opslag.
"Jeg er misundelig på din stædighed"
Men det var blot starten af på de søde ord, for der kommer mange flere:
"Du er den jeg ser op til, den jeg lærer af hver dag. Jeg er misundelig på din stædighed, og din evne til aldrig at give op. Du er den sejeste jeg kender og er så umenneskelig stolt af dig," lyder det, hvorefter han fortsætter:
"Kæmpe tillykke til den:
Dejligeste
Smukkeste
Sjoveste
Sødeste
Stærkeste
Modigste
Kone og Mor man kunne ønske sig."
"Jeg elsker elsker elsker dig," skriver han og afslutter med:
"TAK for dig."
View this post on Instagram
A post shared by joakim ingversen (@joakimi)
Sofie lader til at være glad for husbondens hilsen:
"Jamen dog. Basse - lige over - Lidt til og meget meeeeeere," skriver hun til opslaget.
Begge er de også aktuelle i nye programmer. Joakim som vært på 'Alle mod 2' på DR1 og Sofie Linde som vært på den kommende sæson af X Factor, der lige nu optages og sendes senere på efteråret på TV 2.