Sofie Linde rørt til tårer: "Jeg følte mig alene"

18/12/2020

Mathias Busekist

Foto: PR
Sofie Linde satte gang i Danmarks anden MeToo-bølge. Der kom dog ét særligt vendepunkt.

Mest læste i dag

Sofie Linde overraskede hele Danmarks befolkning ved 'Zulu Comedy Galla 2020', da hun satte gang i den anden bølge af MeToo. 

Hun var dermed ikke længere underholdningsdarlingen, som man havde lært at kende gennem 'X Factor'.

Hun sætter nu nogle ord på den vilde rutsjebane, hun har været ude på dagene og ugerne efter. 

Det skriver SE & HØR. 

Da Sofie Linde beværtede 'Zulu Comedy Galla', fortalte hun en anekdote om en "stor tv-kanon', der truede hende til at udføre et blowjob, medmindre hun ville have smadret karrieren. 

Det fik folk til at rejse sig i salen. 

Hun siger, at der også var nogen, der blev siddende med armene over kors.

Der blev hældt mere og mere malurt i bægeret, og hun opdagede hurtigt, at opmærksomheden spredte sig gennem landet. 

Det gælder både på godt og ondt. 

"Alt i mig skreg på at slå tilbage. Jeg er så taknemmelig for, at jeg ikke gjorde det," siger Sofie Linden om lysten til at rette fejlcitater og gå til modangreb på anklagerne om løgn.

Følte sig ensom

Hun begyndte dog at kunne mærke, at ensomhed tog over. 

"Jeg følte mig ret alene. Jeg havde det som om, at folk ville misforstå mig. Bevidst at gå ind og skyde mig i skoene, at jeg bare var ude efter opmærksomhed – eller at jeg løj. Det kunne jeg næsten ikke rumme i min krop ikke at kunne svare tilbage på." 

Hun ønskede aldrig at sætte navn på manden, som kom med truslen. Det skulle hun flere gange forsvare, og det endte med, at folk gættede løs. 

Politiken tog hende i hånden

Det hele så dog ud til at blive bedre, da man på Politikens forside kunne se, at 701 kvinder, der arbejder i mediebranchen, havde skrevet under på et brev, hvor de takker Sofie Linde for hendes mod. 

De sluttede dog ikke her. Det endte med, at der var 1615 underskrifter. 

Sofie Linde fortæller, at det blev et vendepunkt for hende. 

"Selvom jeg godt vidste, at jeg ikke var det, så følte jeg mig alene. Men lige pludseligt var der så mange navne. Det var for mig et kæmpe turningpoint."

Anbefalet til dig