Hvis du er blandt de mange danskere som godt kan lide ketchup på maden - og måske har købt den i ALDI - så bør du lige tjekke den en ekstra gang.
ALDI Danmark tilbagekalder nemlig Delicato ketchup 500 ml, da der er risiko for gæring i produktet.
Det oplyser Fødevarestyrelsen i en pressemeddelelse.
Der er præcist tale om følgende fødevare:
Delicato Ketchup 500 ml Bedst før dato: 24.11.2022 EAN-stregkode: 25020267 Ketchuppen er solgt iALDI-butikker i hele landet. Årsagen er at der er risiko for gæring i produktet og det betyder, at det ikke er egnet som fødevarer.
Fødevarestyrelsen råder forbrugerne til at levere produktet tilbage til butikken, hvor det er købt, eller at kassere det.
Du kan se et billede af ketchuppen herunder:
Foto: Fødevarestyrelsen