Har du købt kyllingekebab for nylig, bør du kaste et ekstra blik på pakken, før du begynder at lave mad.
Fødevarestyrelsen har nemlig påvist salmonella i forstegt kyllingekebab af mærket Ana Food, og der er derfor risiko for smitte med salmonella.
Derfor tilbagekalder virksomheden King Food nu kødet, der er solgt i dagligvarebutikker i hele landet, skriver Fødevarestyrelsen.
Den berørte fødevare er følgende:
Ana Food forstegt kyllingekebab, på frost
Nettovægt: 2kg
Bedst før-dato: 21.06.2024
Batchnummer: D2523
EAN-stregkode: 5710030099138
Grunden til tilbagekaldelsen er - som tidligere nævnt, at der er blevet fundet salmonella i produktet, og der er derfor risiko for smitte med salmonella.
Symptomerne på infektion med salmonella er diarré, mavesmerter, feber, hovedpine og eventuelt kvalme og opkast. Sygdommen kan vare fra få dage til flere uger.
Læs mere om salmonella i fødevarer ved at trykke på dette link
Læs mere om infektion med salmonella ved at trykke på dette link
Foto: Fødevarestyrelsen
Hvad skal du gøre som forbruger
Hvis du har en pakke med det tilbagekaldte kyllingekebab liggende derhjemme i fryseren, så anbefales det, at du kasserer det eller leverer det tilbage til den butik, de er købt i.
Hvis du oplever symptomer i forbindelse med indtag af produktet, bør du kontakte din egen læge.