Solgt i Netto-butikker over hele landet: Spis det ikke

Af: Thea Andersen

|

10/10/2022

Nyheder
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Aftensmadsfavorit tilbagekaldes.

Lige nu læser andre også

Står menuen på indbagt laks? I så fald bør du læse med her.

P. Taabbel A/S har nemlig udsendt en pressemeddelelse, hvor de tilbagekalder indbagt laks.

Det berørte produkt er følgende:

Navito Indbagt laks med spinat og ostesovs (se billede nederst i artiklen)
Nettovægt: 250g
Bedst før-dato: 04.07.2023
EAN-stregkodenummer: 5701470026006

Aftensmadsfavoritten er solgt i Netto over hele landet. 

Årsagen til tilbagekaldelsen skyldes, at der ved en fejl er kommet indbagte rejer med asparges i enkelte pakker med indbagt laks med spinat og ostesovs. Indbagte rejer indeholder allergenet skaldyr, som ikke fremgår af produktets mærkning.

Dermed kan personer med allergi over for skaldyr få en allergisk reaktion, hvis de spiser den tilbagekaldte laks, og det er derfor vigtigt, at disse personer holder sig væk fra produktet, fremgår det af pressemeddelelsen.

Forbrugerne rådes derfor til at levere produktet tilbage til butikken, hvor det er købt, eller selv sørge for at kassere det.

Foto: Fødevarestyrelsen

Mest læste

Derfor gik grevinde Alexandra fra prins Joachim Grevinde Alexandra har ikke før sat ord på, hvad der medførte, at hun og prins Joachim blev skilt i 2005. I en kinesisk tv-dokumentar, der handler om grevinde Alexandra, har hun for første gang løftet sløret for, hvorfor kærligheden ikke holdt.
Mette Frederiksen 'shopper' hos Rema 1000, Netto m.fl. - men her vil hun ikke handle Mette Frederiksen er ikke kræsen, når det kommer til supermarkeder.

Anbefalet til dig