Har du handlet ind til den helt store aftensmadsfavorit, nemlig lasagne? I så fald bør du læse med her.
Fødevarestyrelsen har netop udsendt en pressemeddelelse, hvor de tilbagekalder lasagneplader.
Det berørte produkt er følgende:
La Pasta Di Maria Friske lasagneplader
Nettovægt: 250g
Bedst før-dato: 02.01.2023
EAN-stregkodenummer: 5710326000282
De friske lasagneplader er solgt i Rema 1000-butikker over hele landet.
Produktet kaldes tilbage, da virksomheden har konstateret, at der er risiko for mug i produktet.
Mugdannelse gør, at produktet er uegnet som fødevare.
Fødevarestyrelsen råder derfor forbrugerne til at levere produktet tilbage til butikken, hvor det er købt, eller at kassere det.