Er du glad for lakridsshots og har du en flaske Råstoff Pure Liquorice til at stå hjemme på hylden - så skal du lige tjekke en ekstra gang.
Nu tilbagekalder Spritfabrikken Danmark ApS nemlig Råstoff Pure Liquorice. Årsagen er at der konstateret for højt indhold af pesticidet matrine i råvaren, lakridspulver, anvendt i produktet.
Det oplyser Fødevarestyrelsen i en pressemeddelelse.
Der er helt præcist tale om følgende vare:
Råstoff Pure Liquorice
Indhold: 70 cl, flaske
EAN-stregkode: 5706844517609
Lotnummer: L21119, L21133, L21162, L21066
Samt:
Råstoff Pure Liquorice
Indhold: 2 cl, rør
EAN-stregkode: 5706844519078
Lotnummer: L21119, L21133, L21162, L21066
Produktet er solgt i dagligvare- og specialbutikker i hele landet.
Der er fundet for højt indhold af pesticidet matrine i råvaren, lakridspulver - hvilket betyder, at en sundhedsmæssig risiko ikke kan udelukkes.
Fødevarestyrelsen råder forbrugerne til at levere produktet tilbage til butikken, hvor det er købt, eller at kassere det.