I år skal urene sættes til sommertid den 31. marts - helt præcist klokken 02.00 søndag.
Selvom vi to gange om året rykker på uret, så opstår der hvert år forvirring omkring, hvorvidt det skal sættes frem eller tilbage i foråret og efteråret.
Når vi når den 31. marts klokken 02.00 skal uret sættes en time frem, hvilket betyder, at vi får en time mindre på øjet. Derudover er det værd at nævne, at der er noget helt ved netop næste skifte til sommertid - og det er datoen.
Hvorfor rykker man egentlig på urets viser?
Sommertid kan naturligvis ikke øge de antallet af timer med dagslys, men ved at rykke på viseren bliver timerne med dagslys udnyttet bedre, så der ikke går lyse timer til spilde.
Netop af den grund bliver der også sparet strøm rundt omkring i det danske land, da man er vågen i færre mørke timer, hvorfor lyset ikke behøver at være lige så mange timer.
Det er dog blevet observeret, at der er et større forbrug af brændstof.
Flere har det hårdt
Når urene bliver stillet frem, er der flere, der klager over, at deres cyklus er blevet forstyrret - akkurat ligesom med jetlag. Kroppen kan reagere med søvnløshed, træthed og irritabilitet.
For at undgå dette påpeger eksperter, at du skal stå op til normal tid om morgenen, uændret, hvis det er muligt, for ikke at afbryde rytmen i, hvornår du vågner, skriver 3bmeteo.
Særlig dato
I år skal uret sættes frem den 31. marts, som faktisk er en helt særlig dato.
Den 31. marts er nemlig også Påskedag, hvor mange danskere er så heldige, at de holder fri. Det betyder dog også, at du skal være særligt opmærksom på, at du ikke kommer til at sove for længe, så din døgnrytme bliver vendt helt på hovedet.
