Sanne Salomonsen lagde ikke skjul, at hun var hårdt ramt af coronakrisen.
Hun måtte nemlig vinke farvel til et stort beløb, eftersom diverse koncerter og arrangementer fandt sig nødsaget til at aflyse som følge af det daværende forsamlingsforbud samt andre corona-restriktioner.
Det skriver BILLED-BLADET.
Man er dog på vej mod lysere tider, og Sanne Salomonsen har for nylig løftet sløret for en nyhed, som i den grad bringer et smil på læben.
Sanne Salomonsen, bedre kendt som Danmarks rockmama, har således delt et opslag på Instagram til sine 30.000 følgere, hvor hun fortæller, at uhn er blevet mor igen - men der er dog hverken tale om Sanne Salomonsens krop eller DNA.
Hun har nemlig valgt at adoptere en lille hund fra Grækenland.
"Hej Danmark. Så har jeg fået en lillebror fra Grækenland han hedder lille Larry er 10 måneder gammel og pisse fræk og meget køn. Både mor og jeg er så glade," skriver Sanne Salomonsen til billedet, der viser hendes nu to hunde, som ser ud til at komme godt ud af det med hinanden.
Der kan være nok at se til, når man er hundemor til to. Men Danmarks 65-årige rockmama er ikke kun mor til sine hunde, da hun også er mor til 33-årige Victor Ray og farmor til hans to børn.
Sanne Salomonsen kan dog glæde sig over, at hun igen kan komme ud at spille musik. Når tiden ikke går til at være hundemor, er hun nemlig fuldt optaget af en sommertour rundt i Danmark, hvor hun blandt andet optræder med sin nye sang "Endelig fri".