Amalie Dollerup kender danskerne især fra TV 2-hittet 'Badehotellet'.
Hun er gift med skuespiller Andreas Jebro, som også har gæstet Badehotellet gennem serien. Derudover er han blandt andet også aktuel i TV 2 Charlie-serien 'Sommerdahl'.
Sammen har parret sønnen August, som kom til verden i 2019.
Og det er skam også i privatlivet, at der venter et nyt og spændende kapitel for parret.
Det skriver SE & HØR.
Køber bolig for ni millioner
De kan nemlig se frem til at flytte inden så længe. For nyligt købte skuespiller-parret ifølge SE & HØRs oplysninger fra Tinglysningen, en bolig i Virum.
Ifølge bladets oplysninger overtog parret boligen på 142 kvadratmeter den 1. maj.
Amalie Dollerup og Andreas Jebro har betalt 9.225.000 kroner for boligen, som rummer fire værelser.
Købet betyder også, at parret nu flytter fra den andelslejlighed på Amager, som indtil nu har dannet rammerne om parrets hjem.
Amalie Dollerup spiller Amanda i Badehotellet, hvor hun har spillet med gennem alle sæsoner. Senest rullede Badehotellets niende sæson over skærmen - og det er allerede afsløret, at der venter en 10. sæson.
Den er dog endnu ikke skrevet eller optaget. TV 2 forventer den vil rulle over skærmen i vinteren 2024. Derfor må Badehotellets mange fans væbne sig med tålmodighed.