Spanien ferie advarsel: Overvejer Covid restriktioner forud for sommerferien

Af: Naja Radik

|

04/07/2022

Nyheder
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
De store feriesteder i Spanien kan bringe obligatoriske ansigtsmasker tilbage denne sommer, på grund af bekymringer over det stigende antal Covid tilfælde.

Lige nu læser andre også

Turister på vej til De Kanariske Øer og Costa del Sol, kan blive tvunget til, at bære ansigtsmasker igen, hvis situationen fortsætter med at forværres. Det skriver The Sun.

Tilfælde af Corona virus stiger i Spanien, hvilket giver sundhedssystemet i Spanien nye bekymringer. 

Indtil videre har den spanske regering udelukket genindførelsen af reglen om brug af masker indendørs, som blev ophævet i april for barer, butikker og restauranter, men ikke i offentlig transport.

I øjeblikket er det frivilligt at bære dem, men det kan ændre sig snart. 

Amós García Rojas, en embedsmand fra De kanariske Øers folkesundhed, sagde, at han ikke kunne udelukke, at kræve masker indendørs igen, for at beskytte de sårbare.

Han sagde:

“Pandemien er ikke væk. Det er nødvendigt fortsat at opretholde visse restriktioner og omhu, måske også forpligtelsen til, at bære maske indendørs, hvis situationen ikke snart forbedres.” 

Embedsmanden bebrejdede stigningen af smittede, på flere faktorer. Herunder lempelsen af reglerne og iscenesættelsen af store begivenheder.

Han sagde også: 

“Til alt dette skal tilføjes, at der er nye varianter af Covid, som har mere overførbare egenskaber, som forårsager mange flere infektioner, men heldigvis også er mindre virulente, de fleste er milde eller asymptomatiske.”

Rojas mener, at den nuværende stigning ikke er så dramatisk, som de andre bølger, takket være vacciner, der har formået at modulere den negative indvirkning, som pandemien har haft.

Han opfordrede alle til, at blive vaccineret og sagde, at alle, der beskæftiger sig med sårbare mennesker, ældre og personer med alvorlige sygdomme, bør bære masker.

Han sagde også, at han ikke kunne udelukke en tilbagevenden til obligatorisk brug af maske indendørs fremover, hvis smitten fortsat stiger.

Han sagde, at hvis tingene fortsætter som de er, bliver de nødt til at handle på det og advarede mod fester, der finder sted på de populære spanske feriesteder i løbet af sommeren.

Han sagde: 

“De store fester, der finder sted på Tenerife og Gran Canaria, vil føre til flere smittetilfælde. Hvis situationen ikke snart vender, skal der indføres foranstaltninger.”

Et andet sted, på Costa del Sol, bakker borgmesteren i Malaga, Francisco de la Torre, op om, at vende tilbage til masker indendørs, for at standse stigningen i antallet af smittetilfælde. 

Han sagde: 

“Ellers får vi en sommer med mange helbredsproblemer, der vil påvirke mange menneskers trivsel og liv.”

Han mener, at brug af maske indendørs nu er nødvendigt.

I mellemtiden mener Spaniens sundhedsminister Carolina Darias, at folk bør overveje, at bære masker indendørs igen, for at opretholde beskyttelsen på grund af stigningen af smittede.

Anbefalet til dig