Spoiler alert: Tv-vært viser stor afsløring

Af: Thea Andersen

|

31/05/2022

Se sønnens reaktion her.

Lige nu læser andre også

De fleste af os har set med på skærmen, når TV 2 har sendt tv-programmet ’Hvem holder masken?'.

Hvis du spørger seksårige Luis, er det skørt, sjovt og mega underholdende, som TV 2 beskriver det.

Hver fredag sidder han klar foran skærmen sammen med sin mor, Sarah Grünewald. Hun er kendt som tv-vært og skuespiller - og nu figuren Citron fra ’Hvem holder masken?'.

Selvom hun blev smidt ud og måtte smide masken, må man sige, at det var en optræden til UG. Luis fattede nemlig ikke mistanke.

"Lige da jeg skulle til at smide masken, der kunne jeg godt mærke, at jeg glædede mig vildt meget til at se hans reaktion. Det var godt, at han ikke kunne se mig, for jeg kunne ikke lade være med at grine," siger Sarah Grünewald ifølge TV 2.

Foto: Instagram / @sarahgrunewaldcph

Og nu har Sarah Grünewald delt en video på hendes Instagram profil.

"I et telt på Appleflower festival fandt Luis ud af, hvem der gemte sig i figuren Citron", skriver hun, og hans reaktion er for sød (se den her).

Efterfølgende har han rost sin mor til skyerne, og sagt ”Du synger vildt godt mor”.

Du kan se ’Hvem holder masken?’ hver fredag klokken 20.00 på TV 2, eller genudse figuren Citrons optræden på TV 2 Play.

Anbefalet til dig