Det er blevet onsdag, og dagen starter med mange skyer og byger rundt omkring.
I løbet af dagen bryder solen igennem de fleste steder, men den varierer dog i mængde.
Befinder man sig på Bornholm ser eftermiddagen ud til at blive tør og solrigt, men hvis man befinder sig i Nordvestjylland, kan man se frem til byger, der lokalt kan være med hagl, og fortsat mange skyer på himlen.
Sådan skriver DMI.
Temperaturen havner mellem 5 og 10 grader og vinden drejer om i det østlige hjørne.
I nat bliver det klart vejr mange steder og der er igen udsigt til let nattefrost.
Det kølige og til tider ustadige vejr fortsætter et par dage endnu, men den lunere forårsluft arbejder sig frem mod Danmark og ventes at nå frem i weekenden eller i starten af næsten uge.
Og så bliver det for alvor varmt.
Her melder DMI om 20 grader
Allerede mandag i næste uge melder DMI om op til 18 grader, men i uge 18, som der netop også tages hul på den dag, skriver DMI, at danskerne kan regne med temperaturer op til 20 grader.
Hvorvidt det bliver en realitet eller ej, må tiden vise, men man fristes da til at spørge om, sommeren kommer tidligt i år.