Statsfinansieret fjernsyn chokerer: Dronning Elizabeth sammenlignes med Hitler

Nyheder
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Der blev taget alt andet end rosende vendinger i brug om den afdøde dronning Elizabeth.

Lige nu læser andre også

Torsdag blev som bekendt en sorgens dag i Storbritannien, da dronning Elizabeth sov ind på Balmoral Slot i Skotland.

I kølvandet af nyheden om monarkens har Storbritanniens kongefamilie da også modtaget stor støtte fra hele verden. Eller næsten hele verden.

I Iran begræder man nemlig ikke monarkens død - tværtimod.

Dronning Elizabeth, som hører til blandt de mest elskede monarker i tidens løb, bliver nemlig i statsfinansieret fjernsyn i Iran sammelignet med Hitler.

"Hun er en af verdenshistoriens værste forbrydere," kommer det ifølge Daily Mail i indslaget, som man kan se her.

Statsfinansierede tv-stationer har sågar spredt flere sådanne bemærkninger.

Channel 1 Network i Iran havde videnskabsmand Foad Izadi fra Tehran Universitet forbi, og han var klar i mælet om, hvad han tænkte om dronningens død.

"Set i lyset af hendes 70 år på tronen hører hendes navn til på samme liste som Hitlers," siger han ifølge Daily Mail og tilføjer:

"Fra et vist perspektiv burde vi være kede af, at hun døde, uden hun blev retsforfulgt, uden at blive straffet og uden at bøde for sine forbrydelser."

Han udtaler efterfølgende, at dronningen var en berygtet imperialist og krigsforbryder.

"Der er kun en håndfuld andre mennesker, som har deltaget i lige så mange grusomheder i det seneste århundrede. Hitler og et par amerikanske præsidenter hører til på den liste – og dronning Elizabeth, som overså enden på det Britiske Emperium," siger han, hvorefter han runder af:

"Dronningen har millioner af liv på samvittigheden. Retfærdigheden er ikke sket fyldest mod en af de mest modbydelige individer i sidste århundrede."

Anbefalet til dig