Det har længe stået klart, at de danske gymnasieelever oplever et (for) højt pres på grund af de karakterkrav, som de videregåendeuddannelser har.
Det er efterhånden vigtigere for den gennemsnitlige elev at få gode karakterer end at lære noget, og det er ifølge flere eksperter et stort problem.
Samtidig gør de høje karakterkrav på for eksempel medicin-, psykologi og jurauddannelsen, at elever med et højt snit vælger disse uddannelser, fordi der er prestige i dem, og det er ifølge en kommission et problem, da de bedst begavede unge derfor ender de samme få steder i samfundet fremfor at blive spredt ud.
Kommissionen har derfor forsøgt at finde en løsning på problemet og er ifølge TV2 nået frem til, at adgangskravet til videregående uddannelser for eksempel aldrig bør kunne være højere end 9.
Den ide er statsminister Mette Frederiksen tilsyneladende åben over for, selvom hun altså ikke er helt enig.
Statsministeren vil nemlig gerne indføre et loft for, hvor højt adgangskravet kan blive, men 9 er tilsyneladende for lavt, og loftet bør i stedet være på 10.
Den holdning vil statsministeren ifølge Politiken afsløre i sin tale på Folkemødet i dag, fredag.
"For at tage toppen af det karakterpres, der er kommet, vil vi lægge en øvre grænse. Det vil sige, at der ikke længere er uddannelser, hvor du kan kræve mere end 10 i snit for, at du kan komme ind," har hun således udtalt til avisen og forklaret, at hun vil offentliggøre den holdning i sin partiledertale til Folkemødet.
Mette Frederiksen har dog understreget over for avisen, at karaktersystemet fortsat bør have betydning, men ifølge hende bør det ikke stå alene.
Hvis forslaget kommer igennem må uddannelser selv udvikle nye krav for at udvælge studerende blandt de ansøgere, som har mere end 10 i snit, og det kan ifølge statsministeren for eksempel være i form af optagelsesprøver, som man allerede kender det fra optagelsesprocessen i forbindelse med 'kvote 2'-ansøgninger, hvor karaktersnittet ikke nødvendigvis spiller en rolle.
