Statsministeren med klar udmelding: Hvad sker der med Danmark?

Af: Ida Hansson

|

25/02/2022

Nyheder
Foto: Shutterstock
Flere har nok stillet sig selv spørgsmålet: Hvad sker der med Danmark? Nu har statsministeren svaret på det.

Lige nu læser andre også

Rusland har som bekendt iværksat en omfattende militær operation mod Ukraine, hvor der meldes om flere angreb, herunder mod Kiev og Kharkiv og en landsætning ved Odessa, ligesom de nu skulle have overtaget Chernobyl.

Og i går, torsdag aften, har Mette Frederiksen (S) i et Facebook-opslag reageret på invasionen af Ukraine, som hun kalder en mørk dag for verdensfreden.

"I dag er en mørk dag for fred i verden. Regeringen har netop holdt pressemøde om Ruslands invasion af Ukraine," skriver hun indledningsvist. 

Hun skriver herefter, at invasionen vil få konsekvenser. 

"Ruslands militære angreb på Ukraine er et angreb på den fred og stabilitet, vi har kendt siden den kolde krig. Ruslands handlinger er fuldstændig uacceptable. Vesten står sammen i en klar fordømmelse. Og med klar fælles handling. Det her skal og vil have konsekvenser for Rusland."

Statsministeren fortæller herefter, at der ikke er nogen trussel mod Danmark. 

"Jeg forstår godt, hvis flere lige nu spørger sig selv: Hvad sker der med Danmark? Jeg vil gerne slå fast, at der ikke er en konkret trussel mod Danmark."

Hun skriver dog efterfølgende, at man med invasionen af Ukraine er trådt ind i en mere usikker tid, hvor der vil opstå udfordringer, som man ikke kan forudse. 

Mette Frederiksen er taget til Bruxelles for at mødes med sine europæiske kollegaer, som sammen skal finde en fælles indsats mod Rusland.

Hun skriver dog slutteligt, at man skal forberede sig på, at der er tale om en længerevarende international krise.

"Det gør vi i Danmark. Det går vi i EU. Og det gør vi i NATO. Samarbejdet mellem verdens frie og demokratiske lande er stærkt. Det er lyset på en mørk dag."

Udenrigspolitisk Nævn godkendte regeringens ønske om et øget militært bidrag til NATO både til vands, til lands og til luften.

Mest læste

Derfor gik grevinde Alexandra fra prins Joachim Grevinde Alexandra har ikke før sat ord på, hvad der medførte, at hun og prins Joachim blev skilt i 2005. I en kinesisk tv-dokumentar, der handler om grevinde Alexandra, har hun for første gang løftet sløret for, hvorfor kærligheden ikke holdt.
Mette Frederiksen 'shopper' hos Rema 1000, Netto m.fl. - men her vil hun ikke handle Mette Frederiksen er ikke kræsen, når det kommer til supermarkeder.

Anbefalet til dig