Hun blev kendt af hele Danmark da hun og hendes familie var med i Årgang 0, hvor mang fulgte familierne med børn født i år 2000 på helt tæt hold. Her blev seerne inviteret indenfor i hverdagen og i dag er Stephanie et kendt ansigt i Danmark.
Drømmen om bleskift, babygråd og søvnløse nætter lever i den grad, i bedste velgående hos 21-årige Stephnaie Siguenza. Hun kunne nemlig godt tænke sig at stifte familie i nærmeste fremtid. Det fortalte hun for nylig til SE & HØR.
“Jeg vil rigtig gerne snart have børn. Hvis det kun stod til mig, så var jeg klar nu, men jeg kan godt vente lidt. Jeg har sagt til Jeff, at jeg skal have det første barn, før jeg er 25 år,” sagde hun i den forbindelse til bladet.
Drømmen lever endnu
Og noget tyder på, at den drøm stadig lever i bedste velgående.
Onsdag aften blev hun nemlig fanget af BILLED-BLADET på den røde løber, hvor hun gav status på babyplanerne.
Lige nu venter Stephanie på besked om, hvorvidt hun er kommet ind på lærerstudiet - men det er ikke noget der skal stikke en kæp i hjulet, på drømmen om familieforøgelse.
Hun vil nemlig stadig gerne være mor inden for overskuelig fremtid - også selvom både hun og kæresten Jeff begge vil være studerende. Det skal bestemt ikke stoppe parrets planer om familieforøgelse.
"Nej, tværtimod. Jeg har sagt til ham, at der er en pissegod ide at få børn, mens man studerer, så må vi se, hvad der sker," lød det fra Årgang 0-stjernen på den røde løber.