Stephanie fra 'Årgang 0': Svigermor er død

23/12/2022

Thea Andersen

Foto: Stine Tidsvilde/Ritzau Scanpix
Stephanie Siguenzas svigermor er gået bort.

Mest læste i dag

'Årgang 0'-stjernen Stephanie har mistet sin svigermor, Annisette.

Det bekræfter hun selv i et opslag på det sociale medie Instagram.

Ifølge SE og HØR sker det efter, at hun tidligere på måneden faldt om med et hjertestop ved den røde løber til et TV 2-arrangement.

På sin Instagram-profil har Stephanie skrevet dette hjerteskærende opslag:

"Smukkeste, kærligste, dejligste og sjoveste Annisette. Nu er du fløjet i forvejen over regnbuen. Du var min redning i en svær tid, du var min lærermester. Du lærte mig at være mig selv, du lærte mig at det er okay at sige sin mening og at sige fra og så gav du mig hår på brystet til at kunne følge mit hjerte," skriver hun og tilføjer:

"Du var omringet af os alle lige til det sidste. Hele rummet var fyldt med kærlighed og god energi. Der var besøg fra venner og familie, som kom for at sige farvel og for at vise deres taknemlighed for alt hvad du var og har gjort. Du var en stor personlighed, du var en stor energi og du var altid festens humør bombe."

Hun slutter opslaget med at takke svigermoren for alt, hvad hun var og gav.

"Nu er dit fysiske dig ikke hos os mere, men du vil altid være med os! Tak for dig! Tak for din glæde, omsorg, støtte, grin, smil og altid festlige humør. Vi ses igen på den anden side! Flyv højt," skriver hun.

Her på redaktionen sender vi vores kondolence til Stephanie og resten af familien i denne svære tid.

Anbefalet til dig