Stigende priser bremser det for hver fjerde

Af: Julie Møller

|

26/11/2021

Nyheder
Foto: Shutterstock.
Stigende materialepriser er blandt andet skyld i, at hvert fjerde private byggeprojekt bremses.

Lige nu læser andre også

Måske du er en af de danskere, der under pandemien har haft ekstra tid til at renovere boligen?

Så kan det også være, at du har oplevet at projektet er blevet bremset på grund af manglende ledige håndværkere, eller fordi byggematerialerne er blevet for dyre.

En ny befolkningsundersøgelse, som analysebureauet Epinion har foretaget for ejendomsmæglerkæden Estate, viser nemlig, at manglen på håndværkere og stigende materialepriser bremser hvert fjerde private byggeprojekt

"Knapheden på håndværkere og de stigende priser på byggematerialer er en kæmpe udfordring for mange boligejere og udlejere, som de seneste halvandet år har oplevet, at det er blevet om end endnu vanskeligere at realisere deres byggeplaner. Det er potentielt mange projekter, der ikke er blevet til noget," siger Thomas Hovgaard, der er presseansvarlig i Estate, i en pressemeddelelse.

Manglen på håndværkere og stigende materialepriser bremser hvert fjerde private byggeprojekt, viser en ny undersøgelse. Foto: Estate.

Statskassen går glip af indtægter

Ifølge Thomas Hovgaard er det ikke kun en irriterende situation for den enkelte boligejer, der ikke kan realisere sine byggeprojekter, når man faktisk både har tiden og finansieringen. Den aktuelle situationen betyder også, at samfundsøkonomien går glip af potentiel indtjening, forklarer han.

"Hver gang der gennemføres et privat byggeprojekt, f.eks, et nyt køkken, et nyt badeværelse eller et nyt tag, betyder det indtægter til statskassen i form af skatter og afgifter, men i øjeblikket, hvor vi oplever ekstrem mangel på håndværkere, er det simpelthen ikke muligt at gennemføre mange af dem, og det betyder desværre, at statskassen går glip af betydelige indtægter," siger Thomas Hovgaard.

Manglen på håndværkere kan også blive en kæp i hjulet på ambitionerne om at klimaoptimere den private boligmasse.

-Vi er meget ambitiøse i forhold til at klimaoptimere vores private boliger, men de gode intentioner vil i mange tilfælde ikke blive mulige at indfri, og det er ærgerligt, når både viljen og økonomien er der. Hvordan man løser denne udfordring, er et godt spørgsmål, men vi kommer ikke uden om, at der skal tiltrækkes og uddannes flere håndværkere, ellers vil den private boligmasse ikke kunne levere sit bidrag til den grønne omstilling, siger Thomas Hovgaard.

Har du oplevet, at knapheden på håndværkere og stigende materialepriser har bremset projekter i din bolig? 

 

Anbefalet til dig