Stiger fortsat: Næsten 500 smittet fredag

09/10/2020

Christian Granhøj Skouboe

Foto: Shutterstock
På ugens sidste dage er antallet af nye smittede igen højt.

Mest læste i dag

Fredag blev endnu en dag, hvor antallet af nysmittede med coronavirus er højt. 

Ifølge Statens Serum Institut, så er 482 smittede. Derudover er 106 indlagt på hospitalet. Ingen er døde det seneste døgn. Det sker dagen inden skolernes efterårsferie, hvor mange skal enten ud og rejse eller på tur i Danmark. Her skal man naturligvis være påpasselig, så man ikke smittes eller giver smitten videre. 

Ændrer rejsevejledning

Udenrigsministeriet opdaterer ugentligt rejsevejledningerne for lande inden for EU/Schengen og UK på baggrund af de seneste smittetal fra Statens Serum Institut.

I denne uge tilføjes Sverige (32,4) til listen over lande, hvor alle ikke-nødvendige rejser frarådes på grund af et for højt antal smittede på baggrund af tallene fra SSI. San Marino fjernes fra listen og ændres til gul (vær ekstra forsigtig) på grund af et lavt smittetal.

Inden for EU/Schengenlandene og UK fraråder Udenrigsministeriet således alle ikke-nødvendige rejser (orange) til Andorra, Belgien, Frankrig, Irland, Island, Kroatien, Luxembourg, Malta, Monaco, Nederlandene, Portugal, Rumænien, Schweiz, Slovenien, Slovakiet, Spanien, Storbritannien, Sverige, Tjekkiet, Ungarn og Østrig på grund af smittetallene, oplyses det. 

 

 

Anbefalet til dig