Stigning på 2000 procent: Hvordan skal Benjamin få råd til sin medicin?

Nyheder
Foto: Shutterstock
Lige nu er der store stigninger på medicinpriserne, og det har sat mange danskere i et dilemma. For det er meget svært at få råd til sin medicin, når den pludselig er 2000 procent dyrere.

Lige nu læser andre også

I denne uges Kontant på DR møder man 23-årige Benjamin Lind Holm, der lider af epilepsi, og derfor er afhængig af sin medicin for at kunne fungere og passe sit studie.

Fra 60 kroner til 1100

Han har gennem sit liv oplevede meget svingende priser på sin medicin, men da han senest skulle hente sin dosis, fik han noget af et chok. Prisen var nemlig steget med 2000 procent.

Det var lægemidlet Lamotrigin, som Benjamin normalt brugte. Faktisk er det et kopiprodukt fra medicinalfirmaet Orifarm. Og prisen for en pakke piller var derfor kun 50 - 60 kroner.

Da Benjamin sidst skulle hente medicin var prisen dog en ganske anden. Nu havde Orifarm hævet prisen til 1.100 kroner, som svarer til en stigning på 2.000 procent.

”Det er jo hele mit madbudget, hvis ikke mere. Jeg blev sur og ked af det. Hvordan kan man hæve prisen på noget, der er så livsnødvendigt for så mange mennesker? Det er superstressende at leve med den risiko, at noget, der er så nødvendigt for mig, kan blive taget fra mig,” siger Benjamin til DR.

Men Benjamins medicin er ikke den eneste der er taget et hop. Faktisk viser det sig, at 46 af de 200 mest sælgende typer af medicin er stedet i pris, de nu koster mindst det dobbelte af, hvad de gjorde i januar 2016. Mens seks typer af medicin var endda steget til det tidobbelte, så det kan blive virkelig dyrt at være syg.  

Lavere konkurrence giver højere priser

Faktisk er det mest på den såkaldte kopimedicin, at man ser prisstigningerne, som sker der hvor patentet på originalmedicinen er udløbet.

Nu har kopiproducenterne ikke længere de samme høje udgifter til forskning og udvikling, og derfor kan de producere medicinen billigt. Men det får så igen medicinen til at blive så billig, at flere producenter stopper produktionen, og derfor kan de tilbageværende producenter hæve prisen.

 

 

Anbefalet til dig