Stine afslører lykkelig nyhed: Håbede der ville falde ro over tingene, men så...

Nyheder
Foto: Anders Brohus/TV2
I det seneste år er der sket meget i Stine og Niels' liv - og netop som hun troede det hele skulle til at falde til ro, tog Niels fusen på hende.

Lige nu læser andre også

Sidste sommer mødte Stine Martine Pedersen og Niels Pors hinanden, i TV 2-hittet Landmand søger kærlighed. Der opstod hurtigt sød musik mellem de to og siden da, er det meget få dage de to ikke har tilbragt sammen. Og nu tyder noget på, at de to godt kan glæde sig til at tilbringe resten af livet sammen. 

Niels har nemlig friet til Stine - og hun sagde ja.

I et opslag på sin Instagramprofil, deler Stine et billede af ringen og fortæller at Niels har friet til hende. 

"Lørdag d. 29/5 blev jeg i et interview til et nyt tv-program, spurgt efter hvad næste skridt for Niels og jeg ville være, hvortil jeg svarede, at det hele var gået enormt hurtigt det sidste års tid, så jeg håbede at der ville falde lidt ro over tingene og at vi bare bille blive ved med at være glade sammen," skriver Stine i opslaget.

Det skulle også hurtigt vise sig, at Niels allerede havde planer om næste skridt for parret - og det blev Stine klogere på allerede samme aften.

"Samme aften sidder Niels pludselig på knæ ved siden af mig ude på græsplænen med en ring," slutter hun af i opslaget. 

Lykønskningerne er strømmet ind i kommentarfeltet, hvor Stines mange følgere ønsker parret tillykke. 

Flyttede til den anden ende af landet 

Efter at Stine og Niels mødte hinanden, flyttede Niels ind til Stine i hendes lejlighed i Aars. Planen var nemlig, at Niels skulle starte på rørlægger uddannelsen i Aalborg. 

Men der gik dog ikke længe, før parret kunne fortælle, at de nu rykkede teltpælene op og i stedet flyttede til Brørup, hvor Niels' familie også bor.

Noget der var et stort skridt for især Stine, der dermed flyttede fra alt hun kendte. Det var ikke kun flytningen der var et nyt kapitel for Stine - også et helt nyt kapitel startede samtidig.

Stine er nemlig startet på læreruddannelse, da det altid har været en stor drøm for hende, at blive lærer.

I dag bor parret sammen i Brørup, hvor de bor i et hus, hvor der også er plads til parrets høns, hunde og heste.

 

 

Anbefalet til dig