Stine jubler: Drømmen er gået i opfyldelse

01/02/2021

Sarah Steenfeldt

Foto: Du kan se Landmand søger kærlighed på Tv 2 Play. Foto: Anders Brohus/TV2
Stine er lykkelig - for en stor drøm er nu gået i opfyldelse.

Mest læste i dag

Det slog gnister da Stine og Niels mødte hinanden i Landmand søger kærlighed. Meget er sket siden parret mødte hinanden sidste sommer, Niels rykkede hurtigt teltpælene op og flyttede ind til Stine i Aars. Siden er parret flyttet endnu en gang - og endda langt væk. De er nemlig flyttet til Brørup. 

Det er ikke kun flytningen der er et nyt kapitel for Stine - også hverdagen bliver anderledes. Hun skal nemlig til at læse til lærer, det har altid været en stor drøm for hende - og nu er endnu en stor drøm gået i opfyldelse.

Er gået i opfyldelse

Stine afslører nemlig nu, at hun ikke har lagt "landmand-livet" helt på hylden.

Faktisk var det en stor drøm også at få lov til fortsat at arbejde med køer, og det kommer til at i opfyldelse. Det fortæller hun til Realityportalen.

“Jeg har fået et ko-job faktisk ved vores nærmeste nabo, når køerne brøler ovre i stalden, kan vi høre det her,” fortæller Stine.

Hun har allerede delt et billede af parrets nye hjem, som ikke er "noget nyt eller fancy", men perfekt til parret, som mødte hinanden i det populære datingprogram. 

“Vi har begge forelsket os fuldstændig i det lille stuehus, som lige nu er under renovering, og langt fra færdigt. Haven er fuld af frugttræer og buske, og vi drømmer om en køkkenhave af en betydelig størrelse. Hestefolden kommer til at ligge i enden af haven, og der er marker så langt øjet rækker,” skriver hun til opslaget på Instagram.

Kan ikke forestille sig andet

Stine Marthine Pedersen har ikke lagt skjul på, at tanken om at flytte til Sønderjylland har været fyldt med usikkerhed. 

“Det er et helt nyt område og jeg kan ikke bare sætte mig i bilen og være hjemme ved min far i løbet af 3 minutter. Jeg er selvfølgelig også bekymret for, om jeg mon kan få opfyldt mine sociale behov som hjemmestuderende - eller om jeg mon bliver ensom,” skriver hun på Instagram.

 

Trods bekymringer er hun ikke et sekund i tvivl om, at hun er havnet sammen med den rette mand.

“Selvom jeg tænker over alle de her ting, er mavefornemmelsen stadig helt rigtig i forhold til Niels og jeg. Og jeg tror faktisk, at når først vi er flyttet ind i det lille hus, vi selv har fået lov at sætte vores præg på, så er der, inden vi får set os om, gået 10 år. Jeg kan ikke forestille mig andet, end Niels og jeg bliver ved med at gøre hinanden mindst lige så glade, som vi allerede gør,” slutter hun af med.

Anbefalet til dig