For under et år siden, var Stine Marthine Pedersen et ukendt ansigt i Danmark. Det er hun dog bestemt ikke længere, efter at hun var med i Landmand søger kærlighed på TV 2.
Stine fandt kærligheden og nu er det 9 måneder siden, at hun og Niels mødtes for allerførste gang.
Siden er der sket meget for det unge par, der for nylig har rykket teltpælene op og er flyttet til Brørup.
Det er ikke længe siden at parret flyttede og de er derfor fortsat i fuld sving med, at finde sig til rette i det nye hjem. I Stine og Niels' nye hjem er der masser af plads udendørs til blandt andet hønsegård og drivhus - og den ellers smilende landmand har taget sine følgere med i flere af parret projekter, men nu er det blevet for meget.
Mister lysten
"Okay venner, nu har vi balladen. Jeg vil gerne frabede mig alle tips til drivhus. For det skal vi sgu nok selv finde ud af, det har mig og Niels fuldstændig styr på. Så alle jeres gode ideer kan i bare holde for jer selv," lyder det fra Stine i en story på hendes Instagram-profil i går.
I dag kommer Stine med en opdatering på, hvad det var der resulterede i det sure opstød i går.
I en ny story fortæller hun nu, at det bliver for meget for hende med alle de "gode råd", bekymringer, holdninger og meninger der strømmer ind i hendes indbakke på det sociale medie, når hun eksempelvis deler tanker om parrets drivhus projekt.
Hun understreger at hun aldrig selv kunne finde på, at give råd der ikke er bedt om - og at hun og Niels desuden har fundet rette placering til drivhuset, og sørger for at sætte det op efter alle kunstens regler.
"Det kan være rigtig hyggeligt at dele lidt fra vores hverdag, særligt når i reagerer positivt på fdet. Men når jeg får beskeder om alt jeg gør forkert, så taget det lysten fra mig," skriver Stine til slut i en story på det sociale medie.
Det er ikke længe siden at Stine sidst oplevede denne slags problemer, da parret lavede en hønsegård, strømmede det også ind med "råd" og holdninger til parret.
Du kan se Stines instagram-profil her.