Stine melder ud: Særligt Niels er spændt

06/04/2021

Sarah Steenfeldt

Foto: Anders Brohus/TV2
Det er en spændende tid for Stine og Niels, i hjemmet i Brørup.

Mest læste i dag

Det er lige oppe over - sådan lyder meldingen fra det populære par. Snart vil hjemmet være fyldt med ekstra liv og det er noget som parret glæder sig til.

Faktisk kan det ske når som helst - og derfor ventes der i spænding. Hunden Ella er nemlig særdeles højgravid og kan levere et kuld hvalpe hvert øjeblik. 

På sin Instagram-profil deler Stine et billede af den trætte vordende mor.

"Vi venter i spænding. Ella kan få hvalpe hvert øjeblik, sidst hun var med hvalpe gik hun de der 57-58 dage og det er lige nu," lyder det fra Stine.

Hunden Ella er oprindeligt Stines og de to har et tæt bånd. 

Det er ikke første gang at Ella skal have hvalpe, den lille hund som er en blanding af en West Highland White terrier og en Shih Tzu, har tidligere født et kuld. 

Vi har ikke travlt 

Interessen for de kommende hvalpe er også stor, og allerede da den glædelige nyhed om familieforøgelse blev delt, væltede det ind med forespørgsler på hvalpene. Dengang slog Stine fast, at det altså ikke var muligt at lægge billet ind på en hvalp. Hun vil nemlig først se hvor mange hvalpe der kommer og hvordan det går - og det må hun nu endnu en gang understrege.

"I er stadig mange der skriver, at i er interesseret i en hvalp og lad mig være ærlig, jeg har ikke travlt med at få dem afsat. Vi håber selv at nyde dem det første stykke tid, særligt Niels er spændt, da han aldrig har haft hvalpe før," skriver hun til opslaget på Instagram.

På Instagram er Stines profil vokset drastisk, siden hun sidste år var med i Landmand søger kærlighed, hvor hun mødte Niels.

Der er også nok at følge med i, for der sker meget spændende nyt hos parret, som flyttede fra Aars til Brørup efter nytår.

Blandt andet har følgerne kunne følge med i, at parret har bygget både hønsehus og drivhus. Derudover deler Stine mange glimt fra hende og Niels' liv - og mon ikke også, at følgerne får de søde små hvalpe at se, når de kommer til verden.

Du kan se hele Stines opslag på Instagram her.

Anbefalet til dig