Det er ikke længe siden at Stine på sin Instagram-profil, lagde et billede op med en forlovelsesring.
Her afslørede hun at Niels havde været på knæ. Hun skrev også, at hun faktisk netop havde sagt i et interview at der var sket meget det seneste år, så hun håbede faktisk at der ville falde lidt mere ro på nu.
"Lørdag d. 29/5 blev jeg i et interview til et nyt tv-program, spurgt efter hvad næste skridt for Niels og jeg ville være, hvortil jeg svarede, at det hele var gået enormt hurtigt det sidste års tid, så jeg håbede at der ville falde lidt ro over tingene og at vi bare bille blive ved med at være glade sammen," skrev Stine i opslaget.
Onsdag aften var Stine og Niels til Reality Awards, hvor de snakkede med SE & HØR og her afslører de nu lidt flere detaljer om frieriet.
For det første bliver det slået helt fast, at Niels var nede på knæ "som en rigtig mand".
Kæmpe overraskelse
At det lige skulle ske den dag, det kom dog noget bag på Stine - og faktisk afslører Niels nu også, at det ikke var planen. Pludselig kunne han nemlig bare mærke at det skulle være nu.
"Jeg havde købt ringen og jeg havde egentlig regnet med, det skulle være senere - men så tænkte jeg: "Nej, det skal fandme være i dag," fortæller Niels om den spontane beslutning.
Stine afslører også at hun blev temmelig overrasket over frieriet - men at hun selvfølgelig sagde ja.
Parret afslører også, at der allerede er taget hul på bryllupsplanlægningen. De kan også fortælle, at de er lidt overraskede over, hvor enige de er om tingene og Stine understreger også at de nok skal få "planlagt noget rigtig godt".
De to gik desuden ikke tomhændede fra Award-festen, de vandt nemlig prisen som "Årets par".
Det deler Stine på Instagram, hvor hun skriver:
"Hvor er det vildt, tak," til et billede af prisen.