Stjerner stiller op: Harry Potter skal få børnene til at blive hjemme

06/05/2020

Christian Granhøj Skouboe

Harry Potter er blevet en moderne klassisker. Foto: Shutterstock
Flere verdensstjerner stiller op til endnu et initiativ, der skal få børn til at blive derhjemme.

Mest læste i dag

Wizarding World og J.K, Rowling har annonceret den seneste tilføjelse til Harry Potter At Home, der er en samling af gratis initiativer, som skal bringe magien fra Harry Potter-bøgerne ud til børn, forældre og plejerpersonale i den globale lockdown. Her vil der hver uge udkomme nye indspilninger af den allerførste bog ’Harry Potter og De Vises Sten’ på harrypotterathome.com, Spotify og Spotify Kids

Stemmerne bag historien tilhører nogle af de meste elskede navne fra den globale underholdningsindustri, musik, sport og Wizarding World. Det første kapitel ”Drengen, der ikke kunne slås ihjel” vil fx blive indtalt af selveste Daniel Radcliffe, som pustede liv i Harry Potter-figuren i alle otte film. 

Verdensstjerner stiller op

Hver uge vil stjerner som David Beckham, Stephen Fry, Dakota Fanning, Claudia Kim, Eddie Redmayne, Noma Dumezweni og andre lægge stemme til uddrag fra den ikoniske bog. Formålet er at overraske og glæde fans i hele verden med bogens temaer om familie, venskab, tapperhed og det at overvinde modgang. Det fortæller Spotify. 

Harry Potter fans, nye som gamle, kan forvente en stjernebesat rollebesætning af fortællere samt særlige cameo-optrædener. Fra og med onsdag kan kapitel 1 hentes, og alle 17 kapitler vil blive tilgængelige frem mod midten af sommeren.

Lydkapitlerne vil kun være tilgængelige på Spotify for både gratis og Premium-brugere, og på den nye, uafhængige Spotify Kids-app.

Videoer fra optagelserne vil derudover kunne streames på hjemmesiden ved navn Harry Potter At Home, hvis nogle medlemmer af husholdningen ikke kan få Harry Potter nok. 

 

Anbefalet til dig